23948sdkhjf

Fynsk New Yorker-luksus: MT Højgaard-selskab trykker endelig på startknappen

Efter et længere tilløb er forvandlingen af en historisk industribygning i Odense nu sat i gang

Man siger, at tredje gang er lykkens gang. MT Højgaard Property Development sætter nu endelig gang i opførelsen af 20 ejerlejligheder i den tidligere fabriksbygning Hollænderhuset på Dalum Papirfabrik i Odense, der er godt på vej til at blive omdannet til en ny bydel.

Planerne om enten at indrette de eksklusive lejligheder eller opgive projektet i den gamle industribygning er to gange blev udskudt, inden udvikleren nu endelig har trykket på startknappen. 

Beslutningen om at gå i gang med byggeriet skyldes en kombination af flere ting, forklarer Frederik Østergaard Kristiansen, projektudviklingsdirektør hos MT Højgaard Property Development.

- For det første har der hele vejen igennem været meget stor interesse for boligerne, så vi har ikke været i tvivl om, at vi stod med et meget interessant projekt, der appellerer bredt, siger Frederik Østergaard Kristiansen i en pressemeddelelse. 

- For det andet er halvdelen af boligerne nu solgt som projektsalg, og flere er ydermere reserveret, så derfor mener vi, at tiden er kommet til at trykke på knappen, tilføjer han.

Bevarer bygningen

Hollænderhuset er en af de tilbageværende bygninger fra den oprindelige papirfabrik i det sydlige Odense, der har rødder tilbage til 1875. Den rummede i sin tid fabrikkens helt store stolthed, en hollandsk papirmaskine.

Bygningen vil bevare sin industrielle krop og karakter. Inde indrettes 20 ejerboliger i det, som MT Højgaard Property Development betegner "New Yorker-inspireret stil"

De nye boliger forventes indflytningsklare i efteråret 2025.

Den nye bydel, Dalum Papirfabrik, vil bestå af dels nybyggede boliger og dels en ombygning af eksisterende fabriksbygninger. Projektet omfatter i alt 442 boliger, herunder 301 lejeboliger, 63 rækkehuse, 20 ejerlejligheder og 58 seniorboliger. Dertil kommer dagligvarebutik, parkeringshus, fælleshus, naturlegepladser og flere grønne områder.

MT Højgaard Property Development står bag udviklingen i samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.088