23948sdkhjf

Nedrivning af kontroversielle højhuse får tidshorisont

De nedstyrtningstruede Bellahøjhuse i det norvestlige København har om sider fået en tidshorisont for nedrivningen - men hvornår genopbygningen kan begynde, er stadigvæk uvist

Planerne for nedrivning af ti omstridte højhuse på Bellahøj i København skrider langsomt fremad. 

Under et informationsmøde for beboerne, arrangeret af boligselskabet SAB og administrationsselskabet KAB, blev det præsenteret, at nedrivningen af de tre højeste af bygningerne er sat til at begynde i 2028. 

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Man kasserede de oprindelige planer for en renovering, da prisen steg fra 436 mio. kr. til 2,6 mia. kr. De nye planer, altså en nedrivning og senere genopbygning af højhusene, vurderes nu at koste 1,8 mia. kroner.

Den oprindelige prisstigning kom ifølge KAB af, at asbesthåndtering, altanudskiftning og forstærkningen af bygningerne endte med at koste betydeligt mere end først anslået. 

Administrationsselskab regner med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden og forventer derfor, at de 1,8 mia. kr. ikke bliver et problem, kom det frem på informationsmødet.

Lokalplan-flaskehals

Beboerne i de tre højeste bygninger flytter ud øjeblikkeligt og genhuses permanent for at leve op til et påbud fra Københavns Kommune om, at beboerne skal være ude inden oktober 2024.

Ifølge Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, skyldes den lange tidsramme for projektet, at der er behov for udarbejdelse af en ny lokalplan for området. Der er i øjeblikket ventetid på at få lokalplaner igennem kommunen, hvilket forsinker hele processen, forklarer han til Sjællandske Nyheder.

Bellahøjhusene har siden 2021 været objekt for stor omtale, da der i forbindelse med et renoveringsprojekt blev konstateret en overhængende nedstyrtningsfare i tilfælde af voldsomt vejr.

De mest udsatte af bygningerne er ifølge beregninger fra blandt andre Rambøll og Niras kun stabile ved vindhastighed på op til 13 m/s.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11