23948sdkhjf

Særligt specialfartøj får nøglerolle ved milliardtunnel

Et særligt fartøj får stor betydning i nedsænkningen af de 217 meter lange tunnelelementer og den generelle opførelse af Femern Bælt-tunnelen

Meget kan man sige om store byggeprojekter til milliarder af kroner.

Men de er stort set altid garant for diverse former for særlige byggeteknikker eller fascinerende maskinel.

Og her er opførelsen af Femern Bælt-tunnelen ingen undtagelse, hvor endnu et specialbygget fartøj skal blive en del af det store infrastrukturprojekt, 

Immersion Pontoon er navnet på den seneste maskinelle tilføjelse til Femern Bælt-tunnelens byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland.

Den består af to fartøjer, Ivy 1 og Ivy 2, som både kan samles og skilles ad, og fartøjet kommer til at spille en nøglerolle i nedsænkningen af tunnelelementerne, som er nødvendige for at bygge verdens længste sænketunnel.

Tunnel-badevinger

Ivy 1 og Ivy 2 er designet til at holde de 217 meter lange tunnelelementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen og kontrollere hele nedsænkningsprocessen. Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.

- Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter. Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet, i en pressemeddelelse.

Når tunnelelementerne er færdige i fabrikken og lette nok til at flyde, tilføjes flere tusinde ton ballastbeton for at gøre dem tunge nok til nedsænkning.

Ivy 1 og Ivy 2 fungerer som en slags 'badevinger' og bærer hver sin ende af elementet ved standardelementerne, mens specialelementerne bæres med fartøjerne koblet sammen.

Før nedsænkningen kan begynde, skal Immersion Pontoon have yderligere teknisk udstyr monteret og testes grundigt til søs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11