23948sdkhjf

Stor aftale afsætter 500 millioner kroner til vedligehold af idrætsfaciliteter

Flere idrætsfaciliteter i Københavns Kommune kæmper med et vedligeholdelsesefterslæb, men en nyligt indgået budgetaftale afsætter en halv mia. kr. til at lave om på det

Der skal afsættes en halv mia. kr. til vedligeholdelse af de københavnske idrætsfaciliteter.

Det er ligger fast, efter politikerne på Københavns Rådhus tidligere på ugen landede en budgetaftale, der skal prioritere både kulturen og idrætten i 2025.

Millionerne skal gå til at imødekomme vedligeholdelsesefterslæbet på kommunens badeanlæg, biblioteker, idrætsanlæg, museer og kulturhuse.

- Jeg er virkelig glad for, at vi sikrer en halv milliard til en fast vedligeholdelsesplan for byens idrætsanlæg og kulturhuse, så vi undgår lange nedlukninger af vores haller og baner i fremtiden. Det er både økonomisk og klimamæssigt mere ansvarligt, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, i en pressemeddelelse.

Derudover er der også afsat penge til udarbejdelse af en lokalplan, som skal realisere udviklingsplanen af Idrætsbyen i og omkring Valby Idrætspark med opgraderede idrætsfaciliteter samt til boliger og erhverv.

Her bliver der over de næste fem år afsat 24,2 mio. kr. til en planlægningsbevilling til lokalplan og realisering, mens der også er afsat 5,2 mio. kr. til planlægningen af en ny tribune med klubhusfunktioner på stadionet.

Som en del af modellen er der også afsat midler til at udskifte tre nedslidte kunstgræsbaner rundt om i København.

Det drejer sig om Ryparkens Idrætsanlæg, Nørrebroparken og Sundby Idrætspark, og arbejdet påbegynder næste år.

I slutningen af august kunne Idrætsmonitor fortælle, at et budgetnotat fra kultur- og fritidsforvaltningen viste, at Københavns Kommune skulle forvente at bruge omkring 288 mio. kr. frem til 2034 på vedligeholdelse af banerne.

Budgetaftalen for 2025 er indgået af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093