23948sdkhjf

AP Ejendomme udvikler domicil til Team Danmark

Alt fra test- og behandlingsfaciliteter til atleterne over faciliteter til integration mellem forskning og praksis til mulighed for videndeling bliver samlet ét sted

I 2027 kan Team Danmark se frem til at rykke ind i nye faciliteter i form af en 4.000 kvm stor ejendom fordelt på fem etager, der skal gavne organisationens medarbejdere og især de danske idrætsudøvere. Nu er en afgørende aftale faldet på plads.

AP Ejendomme og Team Danmark har nemlig indgået en aftale om det nye hovedkontor, Team Danmark Huset. 

- Gennem vores samarbejde har Team Danmark været meget tydelige om, hvilke behov de har til atleterne i en ny ejendom. De behov har vi fået tilpasset projektet, så det i sidste ende bliver en ejendom, der matcher de krav og behov, Team Danmark har, siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, i en pressemeddelelse.

AP Ejendomme udvikler og bliver ejere af, mens idrætsorganisationen bliver langvarig lejer. Aftalen betyder også, at Team Danmark fortsat kommer til at have hjemmebane i Sportsbyen i Brøndby Kommune.

Den nye ejendom tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen.

Forbedrede muligheder for atleterne

Hos Team Danmark er der også stor tilfredshed med aftalen, som giver bedre faciliteter for atleterne.

- Det har i over ti år været et ønske at udvikle vores fysiske rammer med fokus på atleterne. Det får vi mulighed for med aftalen med AP Ejendomme, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark.

Team Danmark Hus samler organisationens aktiviteter ét sted, både test- og behandlingsfaciliteter til atleterne, faciliteter til integration mellem forskning og praksis, ligesom der skal sikres bedre muligheder for, at eksperter kan videndele i domicilet. Samtidig vil der også være rum til restitution og afslapning. Alt i alt et hus, der skal give nye og forbedrede muligheder for atleterne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128