23948sdkhjf

Afleverer 543 boliger: 133 mangler stadig

Adskillige fagdivisioner og flere søsterselskaber er i spil på CG Jensens totalentreprise på i alt 677 boliger på Frederiksberg

Entreprenørselskabet CG Jensen er kommet langt med et nyt campus-område på Frederiksberg med i alt 677 nye studie- og forskerboliger. 

Nu har totalentreprenøren så afleveret de første 543 ungdomsboliger.

- Vi vil gerne takke for et fantastisk samarbejde med bygherre, samarbejdspartnere og myndigheder, hvor alle interessenter har udvist fleksibilitet, så vi har kunnet nå i mål med en meget stram tidsplan og et logistisk besværet byggeri, hvor særligt pladsmangel har stillet krav om en stram koordinering, siger divisionschef i Byggeri, Jens Bastrup, i en pressemeddelelse.

Rolighedsvej Bycampus, som bebyggelsen mellem Rolighedsvej, Bülowsvej og Åboulevard er navngivet, er DGNB-certificeret til guld. Det samlede boligareal er på 22.000 kvm og er fordelt med 519 studieboliger plus 158 forsker- og iværksætterboliger.

De kommende beboere vil kunne benytte mange forskellige faciliteter som reception, vaskeri, fitness, byttecentral, læsesal og mange tagterrasser.

Egenproduktion og internt samarbejde

I processen har CG Jensen udført projektet med en høj grad af egenproduktion.

- Det har på alle måder været et spændende byggeri at opføre og vi har undervejs i processen gjort brug af en lang række digitale værktøjer, fortæller Jens Bastrup.

Mange af selskabets fagdivisioner har bidraget, lige fra divisionerne Beton og Ramning til divisionerne Stål og Jord, Kloak, Forsyning & Gartner.

Herudover har søsterselskaberne Hölscher Jensen og Adserballe & Knudsen stået for henholdsvis grundvandssænkning og udført tømrerarbejderne.

Effekt Arkitekter har sat stregerne, og Artelia Rådgivende Ingeniører er rådgiver på projektets konstruktioner og installationer.

Det nye campus opføres for ejendomsudviklingsselskabet Nrep.

Lige nu opfører CG Jensen også et andet stort byggeri i totalentreprise for Nrep; det 35.000 kvm store projekt UN17 Village i Ørestad Syd.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129