23948sdkhjf

Pensionsselskab etablerer nyt klimatiltag - bliver det første af sin slags

Pensionskæmpen Danica Pension vil i samarbejde med ingeniørfirmaet Søren Jensen etablere et CO2-fangstanlæg, der ikke tidligere er set lignende

En del af det at være menneske indebærer at udånde CO2, og det er der set fra et klimamæssigt perspektiv ikke så meget at gøre ved. Og dog.

For i et nyt pilotprojekt søsat af Danica Pensions ejendomsselskab og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma etableres verdens første anlæg, der fanger og lagrer den CO2, som de ansatte i en kontorbygning udånder. Det skriver pensionsselskabet i en pressemeddelelse. 

Som en af Danmarks største ejendomsinvestorer har vi et medansvar for at støtte udviklingen af fremtidens klimaløsninger Niels Fribo, udviklingsdirektør i Danica Ejendomme

Projektet bliver implementeret på en Danica-ejet ejendom i Aarhus, og CO2-fangsten bliver integreret i bygningens ventilationsanlæg.

Kuldioxiden opbevares herefter i gastanke, hvor den efterfølgende kan anvendes til eksempelvis Power-to-X, lagres i undergrunden eller bruges til produktion af plantebaserede materialer som hamp og halm. 

Danica Ejendomme fortæller, at projektet er et led i en generel indsats om at nedbringe selskabets klimaaftryk og bidrage til samfundets klimamål:

- Som en af Danmarks største ejendomsinvestorer har vi et medansvar for at støtte udviklingen af fremtidens klimaløsninger. Jeg er stolt af, at vi i partnerskab med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma kan gå forrest på fangst, lagring og anvendelse af CO2 og være med til at teste og modne teknologien, så den kan kommercialiseres og få en større udbredelse, lyder det fra Niels Fribo, udviklingsdirektør i Danica Ejendomme

- Forhåbentlig bliver det et af de håndtag, som man kan dreje på i fremtiden og komme et skridt nærmere klimaneutrale ejendomme.

Anlægget forventes at indfange 15 ton CO2 årligt i kontorejendommen, og ifølge Danica Ejendomme er potentialet på landsplan enormt. Ifølge selskabet vil der årligt kunne indfanges op til 8,5 mio. ton CO2, hvis teknologien implementeres bredt. Anlægget i Aarhus forventes klar til brug ved udgangen af 2025.

Om projektet

  • Anlægget er produceret af finske Soletair Power, der er verdensledende inden for af fangst, lagring og anvendelse af CO2 fra luften (Direct Air Capture) via ventilationsanlæg i bygninger.
  • Livscyklusanalysen af anlæggets klimaeffekt estimerer, at der opfanges 5 kilo CO2 per m2, hvilket svarer til cirka 15 ton CO2 om året i det 3.000 store m2 lejemål.
  • Der eksisterer to lignende anlæg, men anlægget i Danica-ejendommen er det første i verden i en kontorejendom, der opfanger den CO2, som de ansatte udånder.
  • I Danmark er er der cirka 87 millioner m2 erhvervsejendomme og 88 millioner m2 boligejendomme (kilde: Danmarks Statistik). Det betyder, at hvis lignende anlæg blev installeret i alle ejendomme er der et fuldt teknisk potentiale for at fange cirka 8,5 millioner ton CO2 om året.

Kilde: Danica Pension

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078