23948sdkhjf

Ejendomsselskab henter ny topchef med udviklerfortid

Tidligere adm. direktør i Alfa Development bliver ny frontmand hos milliardforetagendet C.W. Obel Ejendomme

Ejendomsselskabet C.W. Obel Ejendomme har fundet sin nye adm. direktør.

Jan Kristensen tiltræder i august 2024 topposten i både C.W. Obel Ejendomme og datterselskabet Obel-LFI Ejendomme.

Han har en fortid senest som adm. direktør og bestyrelsesmedlem hos by- og boligudvikleren Alfa Development. Han har også været mangeårig partner i Sadolin & Albæk og Colliers.

- Jan har de rette kompetencer og et bredt erfaringsgrundlag fra mange år på ledende poster i branchen. Med Jan i direktionen ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme udtaler Anders Obel, koncernchef og formand for C.W. Obel Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Direktionen består herefter af Jan Kristensen og Stella Jacobsson, der er direktør med ansvar for økonomi og finans.

Over de seneste tre år har C.W. Obel Ejendomme præsteret overskud 72 mio. kr., 461 mio. kr. og 920 mio. kr.

C.W. Obel Ejendomme forvalter erhvervs- og boligejendomme for godt 11 mia. kr. 85 pct. af porteføljen er beliggende i København og resten i Aalborg. Porteføljen fordeles med 7 mia. kr. ejet af C.W. Obel Ejendomme selv og godt 4 mia. kr., der ejes i et 50-50 joint venture med Lundbeckfonden.

C.W. OBEL EJENDOMME A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Driftsresultat 235,7 217,1 212,2
Resultat af ordinær drift før skat 95,9 557,8 1098,8
Årets resultat 72,0 461,6 920,2
Aktiver i alt 8.187,0 8.203,1 7.528,3
Egenkapital 3.533,7 3.554,5 3.110
Antal ansatte 41 35 40
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191