23948sdkhjf

Efter fem år: Nu er milliardprojekt afleveret

Statens Naturhistoriske Museum har igen skiftet hænder, efter at bygherren,  Vejdirektoratet, har overdraget prestigeprojektet

Allerede i byggeprocessen skiftede ansvaret for Det nye Statens Naturhistoriske Museum hænder, da Vejdirektoratet fik overdraget det problemramte projekt fra den oprindelige bygherre, Bygningsstyrelsen.  

Nu er prestigeprojektet nok engang blevet overdraget - dog i en mere glædelig anledning.  

Det nye Statens Naturhistoriske Museum er officielt blevet overdraget til Københavns Universitet (KU) på et møde mellem repræsentanter fra KU, Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen.

- Det er ikke ofte, at der bliver bygget nye museer i den størrelse i Danmark, og det har været en meget spændende opgave for os, siger anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratet, ifølge en pressemeddelelse.

- Det er nogle fantastiske rammer, vi har bygget til Københavns Universitet, og vi er glade for, at vi nu har overdraget til brugeren, så bygningen kan indrettes med museumsudstillinger, tilføjer anlægsdirektøren.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter har sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører været totalrådigiver på projektet, og Per Aarsleff har været hovedentreprenør.

Overdragelse før første spadestik

Københavns Universitet får med byggeriet cirka 32.000 kvm fordelt mellem nye underjordiske udstillingsrum og eksisterende bygninger (tidligere Polyteknisk Læreanstalt), som er ombygget til museumsformål, mens der i Sølvtorvskompleksets gård er opført en ny sal.

Fra Øster Farimagsgade ankommer den besøgende til museets hovedindgang via en kuperet forplads, der flyder sammen med Botanisk Have.

Vejdirektoratet har været bygherre på byggeriet siden 2018, da direktoratet overtog byggeriet fra Bygningsstyrelsen. 

Første spadestik blev taget i 2019, og med overdragelsen kan Københavns Universitet tage bygningen i brug og begynde fasen med etablering af et nyt nationalt museum for naturen.

KU vil opbygge udstillinger i de nye rammer og flytte ind i laboratorier og undervisningslokaler. Sammen med opbygning af udstillingen flyttes en del af museets samlinger ind i de nye magasiner. Der skal indrettes butik, billetsalg, café og meget mere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11