23948sdkhjf

Renoverer botilbud for 75 millioner kroner

Vejle Kommune lægger an til at give botilbud med 35 lejligheder et længe ønsket løft

En renovering har længe stået højt på ønskelisten hos botilbuddet Tinghøj i Egtved. Nu får beboere og personale deres ønske opfyldt. 

Vejle Kommune har nemlig fået tilsagn om 75,6 mio. kr. til en omfattende og tiltrængt renovering af botilbuddet. 

Konkret har kommunen fået tilsagn om et lån fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet på 41,0 mio. kr. for 2025 og 34,6 mio. kr. for 2026. Lånet er givet fra lånepuljen til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet.

- Det giver os mulighed for at renovere vores botilbud på Tinghøj til stor glæde for de mange beboere og personalet derude, fortæller borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V) i en pressemeddelelse.

Renoveringen af Tinghøj forventes afsluttet inden udgangen af 2026.

Tinghøj er et botilbud til voksne, der har sindslidelser, og som har brug for støtte døgnet rundt. Botilbuddet har 35 lejligheder fordelt på fem boenheder. 

Derudover er der et stort udendørs areal med haveområder med terrasser, grønne områder, værksteder og meget andet.

- Med tilsagnet om, at vi kan låne det fulde beløb, vi har søgt, kan vi forbedre faciliteterne og sikre en højere livskvalitet for de mennesker, der bor her, og bedre arbejdsforhold for medarbejderne, fortæller formand for Voksenudvalget i Vejle Kommune Lone Myrhøj (SF).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095