To entreprenører klar til at tage fat på fjernvarmearbejdet
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/109641188.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1600&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=1200&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=495&accessToken=77d51b2f6d047789e2dc55373c4e33dd51e165ced44d05e9507e43042885d1b0)
Tårnby Forsyning er i fuld gang med fjernvarmeudbygningen. Nu står det klart, at Entreprenørfirmaet Nordkysten samt Munck Gruppen skal spille en rolle i udrulningen.
Forsyningsselskabet har således indgået nye rammeaftaler med de to entreprenørfirmaer, så de allerede efter sommerferien er klar til at begynde at lægge fjernvarmerør i jorden i Tårnby på Amager.
Entreprenørfirmaet Nordkysten og Munck Gruppen skal i gang i hver deres område af etape 2 af Tårnby Forsynings fjernvarmeudbygning.
Rammeaftale med rådgiver
Entreprenør-aftalerne er anden gang på få måneder, at Tårnby Forsyning har indgået aftaler forbundet med udbredelsen af fjernvarme.
I januar indgik det amagerkanske forsyningsselskab en aftale med arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco.
I rollen som rådgiver skal selskabet være med til at sikre etablering af fjernvarme til forventeligt 4.500 kunder i Dragør Kommune.