Efter udbytte: Kammeradvokaten undersøger Nordic Waste-ejere
Mens Nordic Waste-jordskredet i Ølst kan ende med at koste staten op mod en halv mia. kr., har det omvendt været en anderledes god forretning at sidde på bestyrelsesgangene i den nu konkursramte virksomheden.
Således er er der sammenlagt blevet udbetalt udbytte for 96,3 mio. kr. i udbytte til ejerkredsen, herunder de fem stiftere, fra Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling siden i regnskabsårene 2018-2022.
Det kan Radio4-podcasten 'Millionærerne, der skred' fortælle.
Det har fået Kammeradvokaten til at undersøge, om der er grundlag for at hente nogle af de mange millioner udbytte-kroner tilbage for at dække en flig af den store millionregning.
- Vi undersøger, om der er grundlag for at gå efter de penge, som ejerne har trukket ud af deres selskaber, og det er både alle kapitalejerne og de ledelsesmedlemmer, som har været med i den relevante periode, siger Boris Frederiksen til Radio4-podcasten.
Han er partner i Kammeradvokaten og kurator i konkursboet efter Nordic Waste.
Boris Frederiksen fortæller desuden i podcasten, at såfremt man finder rejse et grundlag for at rejse krav mod en eller flere af stifterne, vil pengene, der er trukket ud hverken være beskyttet i et holdingselskab eller en privat konto.
Randers Kommune har tidligere fortalt, at alt oprydningsarbejdet ende med at koste kommunen op imod 663 mio. kr.