23948sdkhjf

Rådgiver overtager arkitekts livsværk

Efter opkøbet etablerer arkitekt- og rådgivervirksomheden ArcNordic en egentlig brandafdeling

Arkitekt- og ingeniørfirmaet ArcNordic har overtaget det fulde ejerskab af arkitektfirmaet Tegnestuen Svalebæk.

Svalebæks stifter og ejer, Henrik Svalebæk, fortsætter som resten af medarbejderne i det nye set-up.

- Først og fremmest er vi yderst taknemmelige for at have fået muligheden for at overtage Henriks livsværk. Henrik har gennem næsten 30 år opbygget en professionel og højt specialiseret virksomhed med enorm byggeteknisk viden, så for os giver det bare virkelig god mening, siger direktør og ejer i ArcNnordic, Peter Lindholm, i en pressemeddelelse.

- Det er det rigtige for mig, og med ArcNordic som vores nye ”hjem” er vi endt det helt rigtige sted, siger Henrik Svalebæk, der for 27 år siden stiftede arkitektfirmaet, som bærer hans navn.

Hvad handlen løber op i, oplyser parterne ikke.

Etablerer brandafdeling

Opkøbet er led i det Hillerød-baserede firmas vækstplan og strategi for at brede kompetencerne ud.

- Svalebæks medarbejdere har en teknisk viden omkring renoveringsarbejdet, som supplerer vores kompetencer fantastisk godt. Samtidig er de stærke på ejer- og andelsboligområdet, hvilket er et vigtigt fokusområde i vores strategi, forklarer Peter Lindholm.

ArcNordic råder i forvejen over arkitekter, certificerede ingeniører og brandspecialister, men med tilførslen af Svalebæk, har man nu fire certificerede brandrådgivere.

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for at få en håndfuld dybt specialiserede bygningskonstruktører mere som kollegaer, men med nu i alt fire certificerede brandrådgivere i huset, så er vi endelig klar til for alvor at steppe op på den front, siger Andreas Lindholm, der som partner sidder med ansvaret for kunderelationer i ARCnordic.

Sælger med overskud

Tegnestuen Svalebæk fortsætter i en tid som selvstændig virksomhed, men skal integreres fuldt ud i ArcNordic.

Alle medarbejdere i de to virksomheder fortsætter i samme funktioner som hidtil, og Svalebæks medarbejdere rykker til ArcNordics domicil i Hillerød. 

Når fusionen formelt er gennemført, vil der være mere end 25 medarbejdere, og der omsætning ventes at nå 25-30 mio. kr. i det kommende

Økonomisk har Tegnestuen Svalebæk klaret sig godt de seneste år med resultater på 1,2 og 0,9 mio. kr. i henholdsvis 2022/23 og 2021/22. I seneste regnskab landede selskabet også et EBITDA på 1,5 mio. kr., hvilket svarer til har været gennemsnittet over de seneste fire regnskabsår.

ARC Nordic A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 7,3 7,8
Resultat af primær drift 0,9 0,5
Resultat før skat 0,8 0,5
Årets resultat 0,6 0,4
Balancestatus 6,5 6,7
Egenkapital 1,2 1,6
Antal ansatte 10 11
Kilde: CVR

TEGNESTUEN SVALEBÆK ApS
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 6,3 7,4
Bruttofortjeneste 4,1 3,9
Resultat af primær drift 1,5 1,2
Resultat før skat 1,5 1,1
Årets resultat 1,2 0,9
Balancestatus 5,6 4,8
Egenkapital 3,3 2,1
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125