23948sdkhjf

Nu skal Parken renoveres for trecifret millionbeløb

Pengene skal blandt andet gå til boder og toiletter

På baggrund af det, der betegnes som et rekordregnskab for Parken Sport & Entertainment, sættes der nu gang i en renovering af Danmarks nationalstadion og F.C. Københavns træningsanlæg på Frederiksberg.  

- Vi har allerede investeret et større millionbeløb i en ny plæne og fornyede VIP-faciliteter, og nu lægger vi et trecifret millionbeløb oveni, som blandt andet skal gå til en opdatering og udvikling af faciliteterne i Parken, for eksempel boder og toiletter, siger direktør Jacob Lauesen i en pressemeddelelse.

Over for Berlingske oplyser han, at der er tale om en investering på godt 100 mio. kr. 

I klubbens udsendte pressemeddelelse understreger han, at investeringerne sker uafhængigt af de seneste meldinger fra Københavns Kommune om muligheden for forlængelse af hjemfaldspligten

Videre lyder det, at nogle af fornyelserne vil være synlige og andre ikke. 

- Det løbende vedligehold skal prioriteres, men vi har også en ambition om hele tiden at løfte og forbedre fanoplevelsen i Parken, og det er en prioritet, at fansene også skal mærke de her investeringer, siger Jacob Lauesen.

På træningsanlægget er to nye baner allerede etableret, og en yderligere er på vej. Samtidig er der ifølge pressemeddelelsen sat gang i en proces "med henblik på at afdække omfanget af en opgradering af ejendommen og de øvrige faciliteter".

Klubbens sportsdirektør, Peter Christiansen, er i samarbejde med arkitekter fra Tredje Natur ved at "granske mulighederne og beskrive klubbens aktuelle og fremtidige behov", fremgår det. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109