23948sdkhjf

Skal bulldozerne starte? Nu afgøres kulørt biografs fremtid

Nedrivning ser inden afgørende politisk møde ud til at blive skæbnen for den iøjnefaldende Palads-biograf centralt i København

I dag afgøres Palads-biografens skæbne.

Nordisk Film ejer bygningen centralt i København, som siden 1989 har været kendt for sine Poul Gernes pastelfarver. Med undtagelse af indgangspartiet ønsker firmaet at rive bygningen ned for i stedet at opføre en ny og tidssvarende biografbygning. 

Det skal Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til på et møde i dag, den 18. april. Og allerede inden mødet tegner der sig et flertal for at imødekomme nedrivnings- og byggeplanerne.

Det skriver Berlingske.

Tidligere så det ud til, at bygningen fra 1911 ville overleve.

De politiske vinde vendte i starten af året, så De Konservative i Københavns Borgerrepræsentation skiftede holdning til fordel for en nedrivning. Tidligere havde partiet været fortaler for at bevare bygningen.

Lokalplan kan vedtages i 2025

Nordisk Film er tidligere og i samarbejde med tegnestuen Cobe kommet med tre forslag til et nyt Palads kaldet "Klassisk Palads", "Moderne Palads" og "Grønt Palads". De blev præsenteret i efteråret 2022.

Blandt de tre forslag er det klassiske blevet udvalgt som udgangspunkt for et kommende byggeri,

Nu skal Borgerrepræsentationen så sige ja eller nej til, om teknik- og miljøudvalget og økonomiudvalget kan arbejde videre med henholdsvis et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg.

En eventuel lokalplan forventes at kunne vedtages i 2025, og kommuneplantillægget vil blive et tillæg til Kommuneplan 2024, fremgår det af dagsordenen til Borgerrepræsentations møde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093