23948sdkhjf

Sønderjysk byggefirma køber konkurrent

Murer- og tømrerfirmaet N.T. runder 50 medarbejdere

N.T. Murer i Kliplev køber den lokale konkurrent aftale A.C. Murerforretning i nabobyen Tinglev.

Med i handlen følger al aktivitet fra den sønderjyske murerforretning; den hidtidige ejer, André Christensen, bliver ansat som murerformand, og hans murersvende er nu ansat hos N.T. Murer.

- Med denne aftale kan André fokusere fuldt ud på mureropgaverne og mindre på de stigende komplekse administrative byrder indenfor det selvstændige liv og byggeriets verden – som indtil nu har kunnet optage en god hverdagsaften for André, udtaler Nick Tygesen, indehaver af N.T. Murer og søsterselskabet N.T. Tømrer, i en pressemeddelelse.

Sparring om stort og småt udpeges også af sælgeren som en afgørende faktor:

- Med det nye set up bagved mig har jeg mulighed for at sige ja tak til nogle af de større opgaver, som jeg i dag må sige nej tak til, siger André Christensen.

Hos N.T. Murer har man igennem en længere periode været på udkig efter en murerformand til at tage vare på murerforretningen, der - ligesom de øvrige virksomheder hos N.T. - er vokset. Samlet tæller N.T. 50 medarbejdere.

N.T. Murer havde regnskabsåret 2022/23en bruttofortjeneste på 3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 0,7 mio. kr. Det var henholdsvis 1,3 og 0,4 mio. kr. bedre end året før.

I N.T. Tømrer bød 2022/23 på en bruttofortjeneste på 12,4 mio. kr. mod 10,8 mio. kr. i 2021/22. Overskuddet var 1,6 mio. kr. før skat, hvilket var en fremgang på 0,9 mio. kr.

Hos A.C. Murerforretning bød 2022, som senest tilgængelige årsrapport dækker, på et resultat før skat på 0,3 mio. kr. Selskabets bruttofortjeneste var 2,3 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11