23948sdkhjf

Spritnye gravemaskiner markerer Zeppelins seneste samarbejde

De første tre af i alt seks nye maskiner er blevet leveret hos erhvervssskolen Mercantec i Ulfborg, hvor de skal bruges ved brancheuddannelsen Maskinfører

Hallen genlød af snurrende motorer og duftede af nyt materiel, da Mercantec og Zeppelin den 22. marts fejrede deres nye samarbejde om levering af maskiner til erhvervsskolens maskinføreruddannelse.

Tidligere på dagen afleverede firmaet de første tre af i alt seks nye maskiner, der fremover får fast adresse på Mercantec Ulfborg Kjærgaard, hvor de skal bruges i forbindelse med brancheuddannelsen Maskinfører.

- Vi ser det som en mulighed for at vise vores maskiner frem til kursister og elever, så de bliver bedre klædt på til at køre maskinerne mere forsvarligt, sikkert og effektivt, siger salgsdirektør Michael Bahn Jørgensen fra Zeppelin Danmark i en pressemeddelelse om det nye samarbejde.

Centerleder Christine Thorhauge, Mercantec, glæder sig også over opbakningen fra maskinfirmaet til skolens maskinføreruddannelse:

- Vi glæder os til for eksempel at bruge teknologien vedrørende sikkerhed og brændstofforbrug direkte i undervisningen, siger hun.

- Det gør det muligt for os også på den længere bane at tilbyde en fremtidssikret brancheuddannelse med fokus på bæredygtighed. En uddannelse, hvor eleverne undervejs får et indblik i og diskuterer de data, der opsamles, imens de selv bruger maskinerne, fortsætter Christine Thorhauge og nævner data om køremønstre, brændstofforbrug og antal minutter i tomgang som eksempler.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109