23948sdkhjf

37-årig reddet af kollegaer efter sandskred i grusgrav

Den 37-årige kunne efter at være blevet gravet fri selv gå fra stedet

Det kunne have endt grueligt galt under arbejde i en grusgrav i Ølstrup søndag morgen. 

Her skete et sandskred, som tildækkede en gummiged og en 37-årig mand, der befandt sig i gummigeden. Det skriver TV Midtvest

Heldigvis fik tililende gravet manden fri, som efterfølgende selv kunne gå fra stedet. Over for det regionale medie oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, at manden havde fået et par skrammer i hovedet, der ikke bringer ham i yderligere fare.

Både ambulancer, politi og redningsberedskab mødte frem, og politiet har ifølge TV Midtvest gjort det til en sag for Arbejdstilsynet. 

- Det er godt, at vi havde nogle vågne medarbejdere, som reagerede hurtigt. Det sætter vi pris på, siger Klaus Kristensen, der er medejer af grusgraven, til mediet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094