23948sdkhjf

Radikale trækker sig fra aftale om motorvej over Egholm

Selv om Radikale har været med til vedtage ny Limfjordsforbindelse, vil partiet nu trække støtten

De Radikale trækker sig fra aftalen om at bygge den 3. Limfjordsforbindelse, der med en firsporet motorvej vil krydse øen Egholm.

Det sker efter, at transportminister Thomas Danielsen (V) tirsdag aften afviste at rykke beslutningen til efteråret for at afvente flere beregninger af klima og samfundsøkonomi.

- Det var der ikke opbakning til, og derfor kommer vi til at stemme imod anlægsloven, siger transportordfører Stinus Lindgreen.

Partiet har eller selv været med til at vedtage den nye motorvej, da man indgik i infrastrukturaftalen i 2021.

Siden har flere beregninger af projektets konsekvenser ændret sig.

Vejdirektoratet har med en ny model vist, at CO2-udledningen fra anlægget af motorvejen over Egholm vil være markant større end antaget.

Den forventede CO2-udledning fra anlægsfasen af den kombinerede bro- og tunnelløsning anslås nu til at blive 480.000 ton.

Tidligere lød prognosen på 263.000 ton. Der er dermed tale om en stigning i CO2-udledningen på 83 pct.

- I Radikale Venstre ser vi ingen skam i at blive klogere, og grundlaget for den 3. Limfjordsforbindelse har ændret sig markant, siger Stinus Lindgreen.

Selv om Radikale ikke vil være med til at stemme for den nye motorvej over Egholm, betyder det ikke, at partiet forlader hele infrastrukturaftalen.

Der er også stadig et solidt flertal bag den 3. Limfjordsforbindelse, som ikke trues af Radikales nej.

Regeringen fremfører, at der er tale om en beslutning, der har været debatteret i årtier.

Formålet er at aflaste den svært besværede trafik mod Nordjylland, hvor bilister holder i kø i tunnelen under Limfjorden, og her har forbindelsen over Egholm vist sig bedst, siger transportminister Thomas Danielsen fra talerstolen i Folketingets sal.

- Jeg har forståelse for, at man kan få ondt i maven, når man skal træffe beslutningen, og jeg har forståelse for, at det kan være svært, lyder det fra ministeren.

- Men jeg synes ikke, man kan sige, at det ikke sker på et oplyst grundlag.

I hans optik vil man ikke kunne levere nye undersøgelser af motorvejens forudsætninger inden efteråret.

De Radikales ønske er derfor kun effektivt, hvis man vil "forpurre" projektet, siger ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094