Gigantbyggeri nærmer sig målstregen: Nyt museum skal beskytte 14 millioner genstande
Stilheden føles underlig. Som at være under vand. I det fjerne skærer lyden af håndværktøj igennem, men sammenlignet med andre byggepladser er der ikke mange decibel på spil.
Den effektive støjdæmpning skyldes de meget store akustiklofter, der nu dækker de snart færdigbyggede udstillingsrum.
Vi er på statens nye Naturhistoriske Museum ved Botanisk have i København. Et byggeri, der har været i gang i mere end ti år og nu nærmer sig sin afslutning - i hvert fald for byggeriets vedkommende.
Da vi begyndte, var vi i dialog med Moesgård Museum, som var nybygget, da vi startede med at projektere. Vi talte med deres driftsfolk og kunne bruge deres erfaringsgrundlag Mikkel Skipper, projektleder hos EKJ på Nyt Naturhistorisk Museum
Snart rykker udstillingsdesignerne fra Københavns Universitet ind; på et sted, der skal forene Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i ét samlet museum.
Museet skal potentielt kunne rumme mere end 14 mio. naturgenstande, indsamlet gennem 400 år, og som de nye rammer skal være bodyguard for.
- Det er stort at være med til at bygge et af de største danske museer i nyere tid. Der er et helt specielt byggeri, med udstillingsrum, der går 10 meter under jorden. Og ikke mindst Oceansalen, der stikker 20 meter op over jorden og når fuld loftshøjde på 23 meter, siger projektleder Mikkel Skipper fra EKJ Rådgivende Ingeniører om byggeriet, der har rejst sig på et meget lille byggefelt og med en oprindelig byggegruben, der var 15 meter dyb.
Den rigtige rækkefølge
Han er en intens og dybt engageret mand, der tydeligvis brænder for sit job. Ved sin side har han EKJ-kollegaen Mathias Andersen, der er uddannet maskinmester og som arbejder med commissioning, det vil sige, at det er ham, der står for blandt andet kvalitetssikring og den kontinuerlige dialog mellem de mange aktører på byggepladsen.
Et vigtigt job, for som han siger:
- Det er meget afgørende, at alt eksempelvis over loft er på plads, inden man smækker loftet på, for så er løbet kørt. Så vil det i meget store træk være svært at komme tilbage, med mindre man bare skal op til en censor eller to, siger han.
Respektfuld restaurering
De to EKJ-medarbejdere viser rundt i det labyrintiske bygningsværk, hvor lofter og snoede trappeforløb er kurvede og - meget passende - ligner naturens egne organiske former.
Det er afgørende at sørge for stabilt indeklima, for at beskytte de uerstattelige genstande. Men jo større rummet er, jo sværere er det at holde et konstant klima. Indeklimaet i en 23 meter høj Oceansal er ikke det samme i bunden som i toppen Mathias Andersen, maskinmester og EKJ-rådgiver
- Det er en enestående udfordringen at være med til at ombygge og restaurere de over 100 år gamle bygninger. Det forsøger vi at gøre med respekt, fortæller Mikkel Skipper.
Har i danske eller udenlandske forbilleder, I har ladet jeg inspirere af?
- Da vi begyndte, var vi i dialog med Moesgård Museum i Aarhus, som var relativt nybygget, da vi startede med at projektere. Vi talte med deres driftsfolk og kunne helt klart bruge deres erfaringsgrundlag, siger han.
Teknikrum til teknikrummet
Vi bevæger os ned i museets betongrå indvolde, der i en overskuelig fremtid vil fremstå indbydende og lækre, når de in-situ-støbte og kurvede betonvægge får den rette belysning, og udstillingsdesignerne er færdige.
Indretningen af teknikrummene kan sammenlignes med at spille tetris. Faktisk sad flere folk i tre dage hernede, mens de tegnede og tegnede for at finde den bedste indretning til alt det, der skulle være hernede Mathias Andersen, maskinmester og EKJ-rådgiver
Mens vi bevæger os ind i et af de enorme teknikrum - der er så stort, at det har brug for sit eget tilstødende mindre teknikrum - fortæller Mathias Andersen om en af udfordringerne, rent ingeniørmæssigt:
- Det er en kerneopgave at sørge for et stabilt indeklima for at beskytte de uerstattelige genstande, der skal udstilles. Men jo større rummet er, jo sværere er det at holde et konstant klima. Indeklimaet i en 23 meter høj Oceansal er ikke det samme i bunden som i toppen, eksempelvis. Luft er jo dovent; det løber hen, hvor der er mindst belastning. Derfor har det krævet nogle meget "dynamiske reguleringer", som Mathias Andersen formulerer det.
Det er stort at være med til at bygge et af de største danske museer i nyere tid, med udstillingsrum, der går 10 meter under jorden. Og ikke mindst Oceansalen, der når fuld loftshøjde på 23 meter Mikkel Skipper, projektleder hos EKJ
Og i teknikrummene, hvor tydelige skilte advarer om meget høj spænding, har det ifølge de to EKJ-folk også været nødvendigt at tænke kreativt.
- Indretningen af teknikrummene kan sammenlignes med at spille tetris. Faktisk sad flere folk i tre dage hernede, mens de tegnede og tegnede for at finde den bedste indretning til alt det, der skulle være hernede. Et teknikrum er som regel firkantet, men her er det trekantet - med krumt loft, så geometrisk er det svært, og det var selvfølgelig ekstra udfordrende, når det, man skal have ind i rummet, er firkantet, siger Mathias Andersen.
Han tilføjer, at der også var den nærliggende og fredede Botanisk Have at tage hensyn til.
- Derfor gav fjernkøling mest mening, fordi et stort køleanlæg ikke vil pynte i botanisk have, som vi skal passe godt på.
Undgå gnidninger
Rundturen med rådgiverne er, ligesom byggeriet, ved at være slut.
Projektet har i alt 8 milepæle, som er styringsværktøjer for de involverede på pladsen, og nu er nr. 7 snart passeret. Milepæl 7 er samtidigt startskuddet til prøvedriften, der igen skal sikre, at både lov- og projektkrav er på rette vej.
Mathias Andersen påpeger, at hans rolle af og til godt kan føles som diplomatens.
- Det er et byggeri med mange unikke løsninger, og for at undgå for mange gnidninger skal vi huske ikke at forcere tingene. Vi skal holde hinanden fast på de mange møder i de tidlige faser, hvor meget blev aftalt. Og fra begyndelsen, for syv år siden, havde man mange gode intentioner. Og dem skal vi holde fast i via samarbejde, siger han.
En blød overgang
Nu venter det store arbejde med museumsindretningen. Og der vil være en blød overgang til den fase, som rådgiverne også vil deltage i. Ligesom de løbende tilsyn fortsat skal sikre, "at vi ikke får en slem overraskelse", som Mathias Andersen siger det.
- Især de store teknikrum er enormt komplekse og indeholder store ventilationsaggregater, med meget store affugtere, for at beskytte fortidsminderne. Og det er klart, at når der er tale om anlæg så meget ud over det sædvanlige, og når det er så unikt, som det er, kræver det også, at man har fuldt styr på idriftsætningen, siger han.
Udfordret tidsplan
Derfor har rådgiverne også brudt de enkelte områder på pladsen ned i små bidder, hvor de måske bruger to timer på et enkelt område, da man ellers hurtigt kan miste overblikket.
- Det kan måske virke lidt trægt, at vi går rundt seks mennesker for at diskutere nogle detaljer, men det betyder, at vi ofte kan få løst problemerne på stedet, frem for at jeg opdager noget alene, skriver det hele ned og derfra indleder en længere proces, pointerer Mathias Andersen.
Holder I tidsplanen?
- Nej, det gør vi ikke, siger Mikkel Skipper.
- Men vi arbejder efter den overordnede plan sammen med bygherre, så vi ikke kommer ud i for mange omveje, tilføjer han og understreger, at i et så stort projekt, som det nye prestigemuseum, er der er rigtig meget, der kan udfordre en tidsplan.
- Men inden for vores område forsøger vi at 'sno os uden om', så vi hele tiden har et mål og en klar plan - at vi trods udfordringer skal gennemføre tingene i den rigtige rækkefølge og sikre os, at det virker, når vi forlader stedet, siger Mikkel Skipper.
Ingeniørernes rolle
EKJ Rådgivende Ingeniører har deltaget i alle faser af byggeriet med den nye naturhistoriske museum, som er nabo til den fredede Botaniske Have.
De rådgiver inden for alle ingeniørdiscipliner, og projekterer blandt andet museets underjordiske bygningsafsnit, som udføres med permanent byggegrubeindfatning.
Derudover rådgiver EKJ om indeklima og sikkerhed, herunder specielle krav til temperatur, luftfugtighed, luftskifte i magasiner og udstillingsområder.
14 millioner genstande
Når museet åbner, kommer det til at rumme en af verdens største samlinger på 14 mio. naturhistoriske genstande, der er indsamlet over hele verden gennem knap 400 år.
Ud over museet skal bygningerne huse flere af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakulteter med tilhørende laboratoriefaciliteter.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds har designet museet, hvor de historiske bygninger i haven bevares og bindes sammen af lette glasbygninger.
De nye udstillingsrum og magasiner kommer fortrinsvis til at ligge under jorden, i respekt for Botanisk Have og de eksisterende historiske bygninger.
NNM/Københavns Universitet/EKJ
Samarbejdspartnerne
Vejdirektoratet
Lundgård og Tranberg Arkitekter.
Claus Pryds Arkitekter ApS
EKJ Rådgivende Ingeniører
Finansieret af:
VILLUM FONDEN
Novo Nordisk Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Det Obelske Familiefond
Københavns Universitet
