23948sdkhjf

"Mere end udfordrende": Omsætning og overskud dykker hos Nordstern

I sit første konsoliderede regnskab må storentreprenøren Nordstern se markant tilbagegang i både omsætning og resultat. - En perfekt storm, siger topchef Torben Modvig

Byggegiganten Nordstern kom skidt ud af regnskabsåret 2023 med et fald i både omsætning og overskud.

Det fremgår af selskabets første konsoliderede årsrapport, der er udkommet fredag formiddag. 

- Vi havde forventet, at 2023 ligesom 2022 ville blive et udfordrende år, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det blev mere end det, udtaler adm. direktør Torben Modvig i en pressemeddelelse.

Høje omkostninger

Han peger på, at høje omkostninger og inflation har presset indtjeningen, mens der har været nedskrivningsbehov på en række projekter, udfordringer med rekruttering samt generelt et vådt år i Danmark. 

- Så det må siges at være den perfekte storm for os, siger Modvig.

I 2022 omsatte ejendomsudvikleren og totalentreprenøren for ca. 6 mia. kr. I 2023 rundede virksomheden 5,19 mia. kr. 

Samtidig faldt resultatet af den primære drift (EBITDA) fra 182 mio. kr. til 46 mio. kr.

I et interview med Licitationen fra november sagde Modvig, at 2024 også vil blive et vanskeligt år, mens han forventer at være tilbage på et fint niveau i 2025.

Dette bekræftes af regnskabet, hvor Nordstern venter en stigning i resultatet til 170-185 mio. kr. 

Nordstern ser flere lyspunkter i de kommende år, lyder det. 

Forbedring i ordreindtaget 

I anden halvdel af 2023 så Nordstern således en forbedring i ordreindtaget. Den totale ordrebog udgjorde ved årsskiftet 7 mia. kr., og med en god start på det nye år har Nordstern et solidt fundament for 2024 og årene fremover:

Kort om Nordstern

Nordsterns direktion består af CEO Torben Modvig, CFO Jan Aarestrup, COO Michael Storgaard og CCO Johnny Hey. Bestyrelsesformand er Johannes Vielberth.

2022-tal:

  • Omsætning: 6,052 mio. kr.
  • Resultatet (EBITDA): 182 mio. kr.
  • M2 under opførelse: 803.000
  • Likvider: 1,054 mio. kr
  • Antal ansatte: 475
  • Ordrebeholdning: 7,484 mio. kr.

Nordstern er en sammenlægning af Casa og KPC, der begge er opkøbt af den paneuropæiske kapitalfond ActivumSG med base på den engelske kanalø Jersey. Nordstern hører under den sjette ejendomsfond i Activum. Fonden har fokus på investeringer i ejendomme i Europa.

Virksomheden har kontorer i København (Søborg), Horsens, Herning og Aarhus (Viby).

Kilde: Nordstern.dk

- Vi forventer, at markedet langsomt forbedres i løbet af 2024, men regner ikke med at se en egentlig stabilisering i omsætningen før 2025. Vi har dog allerede set flere tegn på forbedring i slutningen af 2023, hvor vi så en hurtigere konvertering fra pipeline til ordrebog. I de første to måneder af 2024 har vi allerede fået nye ordrer ind til over 1,5 mia. kr., siger Torben Modvig.

I 2023 havde Nordstern mere end 1 mio. kvm byggeri under opførelse og overdrog mere end 2.500 private hjem (renovering og nybyg) samt 135.000 kvm erhvervsejendomme (renovering og nybyg).

Årsrapporten for 2023 markerer det første officielle årsregnskab for det samlede Nordstern, der er skabt gennem fusionen af entreprenørvirksomhederne Casa og KPC.

Nordstern ApS
Regnskabsår 2023
mio. kr.
Nettoomsætning 5.194
Bruttofortjeneste 407
Resultat af primær drift 46
Resultat før skat 54
Årets resultat 41
Balancestatus 2.879
Egenkapital 962
Gns antal ansatte 422
Kilde: Nordsterns årsrapport 2023

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157