23948sdkhjf

Næste skridt på vejen mod en ny skole: Billund vælger vinder

Arkitektfirma, som er specialiseret i skolebyggeri og læringsmiljø, er valgt som totalrådgiver til Billund Kommunes kommende skolebyggeri i byen Hejnsvig

Det er en erfaren partner, som Billund Kommune har indgået totalrådgiveraftale med om byggeriet af en ny skole i byen Hejnsvig.

Pluskontoret Arkitekter og underrådgiverne OBH Rådgivende Ingeniører får til opgave at opføre en ny stjerneformet skole med multifunktionelle rum og lokaler, der også kan benyttes af byens lokale foreninger.

Visionen for byggeriet er at skabe en skole, som både understøtter Playful Learning, og at bygningen skal være et samlingspunkt for foreningslivet.

Speciale i skolebyggerier

Som totalrådgiver vil Pluskontoret stå for den overordnede koordinering og styring af projektarbejdet, så byggeriet af den nye Hejnsvig Skole kommer godt i mål.

Arkitektvirksomheden, som er baseret i Aarhus, kender både Hejnsvig og skolen aldeles godt, da virksomheden også var totalrådgiver i forbindelse med byggeriet af idrætshal og børnehave til Børne- og Ungeuniverset i Hejnsvig, der blev opført i 2015.

Pluskontoret har desuden erfaring fra en række skole- og daginstitutionsbyggerier i hele landet.

- Det har været forfriskende at se Billund Kommunes anderledes tilgang til opgaven på Hejnsvig Skole, siger projektansvarlig Britta Hjuler, arkitekt og partner hos Pluskontoret Arkitekter, i en pressemeddelelse.

- De har taget afsæt i det stærke visionsgrundlag, som har den legende tilgang til læring i fokus og givet sig god tid til at udvikle en bygningsdisponering, der understøtter andre pædagogiske og didaktiske metoder i samarbejde med brugerne, tilføjer hun.

Den nye skole i Hejnsvig ventes at stå klar i foråret 2026. Her bliver der plads til 200 elever med 20 elever per klasse.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126