23948sdkhjf

Snyd på supersygehus får konsekvenser

Der skal være orden og kontrol, varsler formand for udvalget bag byggeriet af det fynske supersygehus, Nyt OUH

En underentreprenørs snyd med lønsedler og tidsregistrering for håndværkere på det nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH) får konsekvenser.

I hvert fald hvis det står til Karsten Uno Petersen. Han er formand for Region Syddanmarks Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, der står bag byggeriet af supersygehuset.

- Det kan jo være svært at kontrollere, hvis der figurerer to forskellige lønsedler på den samme mand, men nu har vi øjnene meget, meget åbne, og vi vil stærkt overveje at udvide vores kontrol. Og det samme siger vi til totalentreprenøren, fastslår han overfor dr.dk.

Netop DR kunne mandag fortælle om den Italienske vvs-arbejder Pasquale Cozzolino, som med hjælp fra Blik- og Rørarbejderforbundet har fået efterbetalt 161.000 kr. for arbejde på Nyt OUH.

I løbet af 2022 og 2023 arbejdede han for Euroimpianti Denmark, en nu tidligere entreprenør på Nyt OUH.

Karsten Uno Petersen varsler nu en opstramning af kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene på byggeriet.

Totalentreprenøren på nyt OUH, OHPT, skriver til DR, at de dels ikke mener, der foregår systematisk snyd på byggeriet. Dels at alle regler skal overholdes, og at de og Region Syddanmark udfører kontrol.

Underleverandøren Euroimpianti har ifølge DR ikke ønsket at kommentere sagen.

Millionkrav

Snyd med Pasquale Cozzolinos arbejdstid, som var meget længere end de 37 timer, han blev betalt for, blev afsløret via personlig ind- og udtjekning i en port på byggepladsen.

Sagen har fået Blik- og Rørarbejderforbundet til at undersøge både lønsedler og tidsregistreringer fra porten for de øvrige 35 ansatte i firmaet. 

Fagforbundet er nu på vej med et krav på mere ned den 2,5 mio. kr. mod Euroimpianti Denmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094