23948sdkhjf

Lavere byggeaktivitet rammer Rockwools omsætning

Rockwools omsætning faldt i 2023 med 7 pct. som følge af stilstand i byggebranchen

Når man lever af at sælge byggematerialer, gør det ondt, når der ikke bliver opført lige så mange boliger og erhvervsbyggerier, som der bliver.

Det kan de også mærke hos Rockwool, hvor omsætningen i 2023 var noget lavere sidste år end året forinden.

I årsregnskabet for 2023, der er offentliggjort onsdag, er årets salg opgjort til 3,62 mia. euro, hvilket er 7 pct. lavere end de 3,9 mia. euro, der blev omsat for året forinden.

Til gengæld er overskuddet steget. Resultatet efter skat nåede op på 389 mio. euro mod 273 mio. euro i 2022.

- Tager man den lave aktivitet i byggebranchen i betragtning, har vi alt i alt leveret tilfredsstillende resultater i 2023.

- Når vi kigger fremad, forventer vi fortsat lav byggeaktivitet på vores hovedmarkeder.

- Vi forventer, at vores salg i 2024 ender på samme niveau som i 2023, lyder det fra adm. direktør Jens Birgersson.

Rockwool fortæller i årsrapporten, at man på visse markeder -blandt andet i Østeuropa og dele af forretningen i Centraleuropa - har oplevet tegn på, at salget har stabiliseret sig igen.

Samtidig har man skruet op for produktionen på fabrikker i Storbritannien og Nordamerika for at imødekomme stigende efterspørgsel.

Endelig bemærkes det, at de faldende energipriser er med til at sænke omkostningerne og dermed holde hånden under overskuddet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109