Debat: En AI-drevet revolution i byggeriet
Så længe jeg husker, har byggeriet søgt at modernisere sig og komme på industriel omgangshøjde med andre brancher, og det har aldrig skortet på handleplaner og ambitiøse fora, der én gang for alle har søgt at løse udfordringerne.
Heller ikke i dag, hvor vi fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed netop har modtaget 33 konkrete anbefalinger, der skal fremme den grønne omstilling. Et centralt tema, hvor vi heldigvis også får rykket os et godt stykke væk fra de værste og mest belastende traditioner. Der er dog sandt for dyden lang vej endnu.
Heldigvis fik optimisten i mig næring af kræfter udenfor branchen. Marianne Dahl fra Bosten Consulting Group advarede 18. januar her i Licitationen om ”smertefulde” forandringer i byggeriet i form af kunstig intelligens (AI), som vil ende med, at arkitekter, rådgivere og entreprenører ville smelte sammen, og med hjælp af AI vil kunne generere arkitektur og optimere byggeprocesser ”indenfor økonomi, klima, miljøaftryk, lys og tilgængelighed af materialer”.
Ny guldalder
Så mens branchens selvpineri fortsætter med gode intentioner og en ny runde handleplaner, står vi måske over for en helt anden guldalder for innovation. Måske er der med AI endelig en ændring, en revolution, på vej, som kan bygge den nødvendige bro over de barrierer for produktivitet, for øget samarbejde og for nødvendig brancheglidning. Måske skal der kunstig intelligens til at stoppe de ukloge blokeringer af de rigtige løsninger.
AI-teknologien giver os i al fald mulighed for at bryde igennem traditionelle designgrænser. Ved at integrere AI i designprocessen kan vi udnytte avancerede algoritmer til at optimere konstruktioner, både i forhold til materialeeffektivitet og bæredygtighed. Det betyder, at vi kan skabe bygninger, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også strukturelt mere effektive og miljømæssigt ansvarlige.
Bedre optimering
Det kan måske gøre op med de meget lidt produktive skænderier i byggeriet om materialeudvælgelse og -optimering. Lad os da lytte til værktøjet AI, der med analyser af egenskaber kan give os de bedst egnede materialer til specifikke byggeprojekter og samtidig hjælpe os med at minimerer spild og maksimerer bæredygtigheden. Det vil også kunne ses på byggebranchens økonomi.
Indenfor CLT-produktion har vi allerede i dag robotik og automatisering i fremstillingsprocessen. Her kan AI tilskære, forme og samle komponenter, øge produktionshastigheden og præcisionen, samtidig med at vi reducerer fejl og udgifter til materialer. Det er fremskridt i forhold til de mere tidskrævende og fejlbehæftede traditionelle metoder.
AI's rolle begrænser sig dog ikke kun til byggeprocessen. Ved at anvende AI til at forudsige vedligeholdelsesbehov kan vi forlænge bygningers levetid og effektivisere vedligeholdelsen og undgå for tidlig nedrivning. Dette reducerer ikke blot de langsigtede omkostninger, men bidrager også til bæredygtigheden ved at mindske behovet for nye byggematerialer.
Nødvendig skoling
Men AI's fulde potentiale skal vi selv være med til at skabe, og det handler i afgørende grad om at satse på solide rammer for uddannelse og kompetenceudvikling – altså investering i AI-skoling og en vis sammensmeltning af byggepladsernes aktører, der har ansvar for at tilpasse de specifikke udfordringer og behov i byggeriet. Støtte fra regering og industri i form af finansiering og politiske tiltag er også afgørende for at accelerere udviklingen og anvendelsen af AI i byggeriet.
AI skal dog ikke bare være et oversættelsesværktøj, som Søren Cajus fra DI forleden slog fast i Licitationen. Med skoling i AI vil vi kunne håndtere mange flere variable – og være hurtigere til at implementere best practise. Evolutionen får så at sige øget tempo, som der er brug for.
Spørgsmålet er så om byggeriets struktur er i startblokken, så vi i det høje tempo smidigt og effektivt får anerkendt nye løsninger og produkter. Hvis revolutionen ikke skal tabe luft, må vi håbe på, at for eksempel forsikringsselskaber, Build, Byggestyrelsen, Byg-Erfa og Byggeskadefonden også hører startskuddet og ikke bruger årtier på at komme på omgangshøjde.
