23948sdkhjf

Fyringsrunde på husfabrik: En gruppe rammes hård

Masseafskedigelse betegner fagforeningsmand afskedigelserne på GMB Produktion

Byggematadoren René Birchs husfabrik i Fårvang, GMB Produktion, gennemfører en fyringsrunde blande de 460 ansatte på grund af faldende efterspørgsel. Det kom frem i sidste uge - nu er der nyt om omfanget.

Hidtil har ledelsen holdt kortene tæt på kroppen med hensyn til antal. Ikke nærmere end ”et større indhug”, der rammer både i produktionen og kontorarbejdspladser, er adm. direktør i GMB Produktion, Jens Seehusen Christensen, kommet det.

Nu kan Midtjyllands Avis berette, at 52 medlemmer af fagforeningen er blandt de fyringsramte i den midtjyske virksomhed.

- Når det er så mange, så er det jo masseafskedigelse, siger den lokale formand for 3F Bjerringbro-Silkeborg, Bent S. Madsen, til avisen.

HK Østjylland har ifølge Midtjyllands Avis ikke umiddelbart medlemmer blandt de fyrede. Det står ikke klart, hvor mange af husfabrikkens ansatte der er medlemmer af andre fagforeninger eller står udenfor en fagforening.

Byggematador bestemmer

GMB Produktion havde et overskud på 4,2 mio. kr. i seneste regnskabsår, der dækker perioden 1. juli 2022 - 30. juni 2023.

Ejendoms- og byggematadoren René Birchs ejerandel i GMB Produktion ApS udgør pt. 15,45 pct., men han sidder med 57,77 pct. stemmerettigheder, fremgår det af CVR.

René Birch solgte i april 2022 sine aktier i bygge- og udlejningsselskabet Birch Ejendomme, som opfører cirka 1.500 boliger årligt rundt om i landet. Køberen var den britiske kapitalfond Aermont Capital. Siden kom det frem, at René Birchs øverste koncernselskab, René GMB Holding 2, fik lidt over 1,5 mia. kr. for sin andel i Birch Ejendomme – efter sagsomkostninger endte Rene Birch med en profit på knap 1,2 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141