23948sdkhjf

Teknikentreprenør lander aftale i 75.000 kvm kontorbygning

Caverion rykker ind sammen med de knap 2.300 medarbejdere i AP Pension og Nykredits kommende hovedsæde

Når Nykredit og AP Pension i foråret indtager deres 75.000 kvm nyopførte hovedsæde i Københavns Nordhavn, byder de også velkommen til Caverion som samarbejdspartner på Facility Management.

Byggeriet er opført af AP Pension og forventes at huse både AP Pensions godt 600 medarbejdere og Nykredits godt 2.000 medarbejdere. Domicilet vil være åbnet mod omgivelserne med adgang til cafe og butikslejere samt flerbrugerhus med blandt andet fitnesscenter.

- Vi leverer selv 90 pct. af alle ydelser og har specialiseret driftspersonale on-site i bygningen allerede i starten af det nye år, for hvem det betyder alverden at være en del af det daglige mandskab på Svanemølleholmen, fortæller Michael Kirkegaard, direktør for Managed Service i Caverion, i en pressemeddelelse om aftalen.

Som en del af FM-aftalen har teknikentreprenøren et fast tilknyttet on-site mandskab i bygningen, som tilsammen besidder specialist kompetencer på tværs af flere tekniske fag.

Ingen interne eksperter

Svanemølleholmen opføres i henhold til “Den frivillige bæredygtighedsklasse” (FBK), og bygningen forventes derudover at være certificeret til DGNB Guld samt DGNB Diamant for høj arkitektonisk kvalitet.

- Hos AP Ejendomme har vi ikke interne eksperter i den udførende bygningsdrift og energioptimering, så derfor havde vi brug for en kompetent partner til at understøtte vores ambitiøse strategiplaner for Co2 neutralitet og diversitet på arbejdspladsen, udtaler Helle Haugsted, COO fra AP Ejendomme, i en pressemeddelelse om aftalen.

Domicilet på 75.000 kvm er opført af MT Højgaard for AP Ejendomme som bygherre. Arkitekt er PHL Arkitekter. AP Pension selv vil optage omkring 15.000 kvm, flerbrugerhuset cirka 12.000 kvm og Nykredit godt 30.000 kvm. Dertil kommer 20.500 kvm parkeringskælder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109