23948sdkhjf

Grøn omstilling: Entreprenører vågner op

Der begynder at ske noget, når det gælder den grønne omstilling. Presset på dokumentation for en aktiv indsats stiger også hos entreprenørerne

Det er ikke længere kun bygherrer og rådgivere, der arbejder med ESG og verdensmål. Også hos entreprenørerne begynder det. De siger nu i stigende grad fra overfor dieselmaskiner.

Det er ikke længere nok at tænke tanken. Der skal faktisk handling bag ordene, og to entreprenørselskaber, som Licitationen har talt med, har erklæret nye dieselmaskiner for "non grata" - det vil sige ikke velkomne i virksomheden.

Siger nej tak 

Hos firmaet Myllerup Entreprenør i Assens har man valgt at sige nej til indkøb af flere nye entreprenørmaskiner, der kører på diesel. Det sker med begrundelsen, at man er nødt til at omstille sig, hvis man vil være i markedet fremover. Firmaet beskæftiger 30 medarbejdere, med jord, beton- og kloakarbejder. 

Det samme gør sig gældende hos byggefirmaet Fredborg A/S. Her har man 40 mand i gang. Her siger man også nej til nye dieselmaskiner, og flåden af varebiler er udskiftet med elbiler. 

- Vi ønsker at være på forkant, og være konkurrencedygtige. Hvis vi ikke gør det, bliver vi valgt fra som samarbejdspartner, siger Thomas Fredborg til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Mere el-udlejning

Tendensen kan bekræftes på den netop overståede kloakmesse i Fredericia. Selvom der stadig var mange dieselmaskiner at finde, så har elektriske maskiner aldrig fyldt så meget før. Men der er også stadig en vis skepsis at spore, når man taler med kunder og udstillere.  

Men hos udlejerne er man ikke i tvivl om, hvilken vej det går:

- Udlejningen af elmaskiner har stået lidt i stampe en tid, men der begynder at ske noget, siger Carsten Hoeck fra Loxam. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093