23948sdkhjf

Ultralette altaner pryder højhuset Nicolinehus

Betonvirksomheden Hi-Con har leveret og monteret 249 altaner i ultra højstyrkebeton til bygningen Nicolinehus i Aarhus – der med sine op til 15 etager er et af de nye vartegn i Aarhus Ø.

Den nye bydel Aarhus Ø i landets næststørste by er et levende bevis på, at der tænkes nyt i byggebranchen, når fremtidens boliger skabes. Et godt eksempel er projektet Nicolinehus, der bl.a. udmærker sig ved en række innovative altankonstruktioner fra danske Hi-Con. Virksomheden, som voksede ud af Aalborg Portland for mere end 20 år siden, har specialiseret sig i ultra højstyrkebeton (UHPC), og det er netop dét materiale, der viste sig at være oplagt til Nicolinehus’ altaner.

Designet i samarbejde med arkitekterne
Bestillingen lød på en samlet leverance af 249 altaner med integrerede brystninger, leveret og monteret med topværn og beslag. De specialdesignede altaner er leveret i 28 varianter, der varierer i længde fra 3,2 til 6,8 meter og i dybde fra 1,8 til 2,2 meter, inklusiv topværn i varierende højde. Desuden ønskede kunden 135 blomsterkummer, der varierer op til 9,4 meters længde.

Betonbrikkerne i Hi-Cons puslespil er lagt i en stringent rækkefølge fra projekteringsfasen i samarbejde med AART Architects, Rambøll og hovedentreprenøren NCC – og det var en fordel at være tidligt med i projektet, forklarer Hi-Cons tekniske chef Frederik Boysen: “Vi var tidligt med i processen – allerede da arkitekten satte de første streger. På den måde kunne vi i samarbejde finde frem til den endelige udformning af altanerne. Fordi vi kendte hans tilgang, kunne vi i samarbejde med Rambøll afklare bæreprincipper og statik.”

Lynhurtig montage
Altanelementerne er støbt på Hi-Cons fabrik i Hjallerup i materialet CRC I2, som er virksomhedens gennemtestede ultra højstyrkebeton med en karakteristisk trykstyrke på 130 MPa. De svævende altaner understøttes af integrerede søjler og bjælker i betonelementer med dimensioner op til 6 x 2,2 meter. Dette bevidste designvalg giver ikke kun strukturel integritet, men tilføjer også en æstetisk kvalitet til facaderne. Hi-Con har i monteringsfasen monteret op til 16 altaner om dagen – altså mere end 120 kvadratmeter altan løftet fra byggeplads til mellem 1. og 15. sal, så der blev arbejdet hurtigt, mens projektet var i gang, hvilket vidner om Hi-Cons kapacitet på området. “Nicolinehus-opgaven er stor, men ikke den
største, vi har løst. Vi har leveret op imod 50.000 altaner i Danmark alene,” siger Frederik Boysen.

“Vi var tidligt med i processen – allerede da arkitekten satte de første streger. På den måde kunne vi i samarbejde finde frem til den endelige udformning af altanerne."
Teknisk chef hos Hi-Con, Frederik Boysen:

HI-CON
Hi-Con udsprang af Aalborg Portland tilbage i 1986, hvor man udviklede en helt ny generation af ultra-højstyrkebetonen (UHPC). Virksomheden Hi-Con blev etableret i 2001 og har udviklet sig til at være en af verdens førende producenter af UHPC. Virksomheden er verdens eneste leverandør af CE-mærkede UHPC-altaner og har leveret altaner til DGNB-certificerede projekter. Udover Danmark er Hi-Con etableret i Holland og Finland.
Se mere på www.hi-con.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109