23948sdkhjf

56 svanemærkede lejeboliger på vej i Aarhus-forstad

Et nyt boligprojekt i den aarhusianske satellitby Trige er snart klar til, at nye lejere flytter ind. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for udlejningen af de 56 lejligheder

Et nyt boligprojekt i Trige, uden for Aarhus, er ved at skyde op, og ejendomsselskabet D4 Group, der står bag projektet Bertasminde, som består af 56 moderne lejligheder, har valgt EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus til at varetage udlejningen. 

Det skriver mæglerkæden i en pressemeddelelse.

- Vi vil bringe den skønne natur i spil og bruge den til at skabe et fællesskab i området på tværs af generationer. Boligerne henvender sig til mange forskellige aldersgrupper, så der skal også være faciliteter til alle, og faciliteter der kan samle beboerne i området, udtaler direktør hos D4 Group, Morten Petersen, i pressemeddelelsen.

Derfor er der blevet etableret legeplads, udendørs fitness, shelters, bålsted, petanquebane og fodbold. Alt sammen skal bindes sammen af skoven, hvor der er anlagt et nyt stisystem, så man kan komme nemt rundt i området.

- Det har været vigtigt for os, at boligerne ikke ligner alle mulige andre boligprojekter. Derfor har vi, i samarbejdet med Luplau & Poulsen Arkitekter, gjort meget ud af boligerne, og vi er meget tilfredse med, hvordan det er endt ud, siger Morten Petersen og fortsætter:

- Vi er glade og stolte af, at vores boliger er blevet svanemærkede, hvilket betyder, at vi har været ekstra opmærksomme på at udvælge materialer, byggeprocessen, brugsfasen og affaldsfasen. Boligerne er 10 pct. mere energivenlige end andre nye boligbyggerier, og der er mere fokus på blandt andet lysindfald.

Om EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere. 

EDC Poul Erik Bech er etableret i 1978 og er en del af EDC-gruppen. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond EDC Poul Erik Bech Fonden. 

Kilde: www.poulerikbech.dk

Det bedste fra to verdener

Ifølge Mathias Bro Jensen, ejendomsmægler hos EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, der skal håndtere udlejningen af de 56 boliger, så får de nye beboere i Trige det bedste fra to verdener:

- Det tager ikke mere end en halv time at komme til Aarhus, og samtidig er man tilbagetrukket fra byens trængsel i rolige og naturskønne omgivelser. Boligerne henvender sig både til ældre par, der sætter pris på naturen, eller yngre par med børn, som stadig vil være tæt på Aarhus, men ønsker at etablere sig uden for Smilets By, siger han.

Poul Erik Bech oplyser, at boligerne vil blive udlejet over syv etaper. Dels for at lejerne kan flytte ind, så snart de står klar, og dels for at minimere en mulig tomgang. 

- Vi har allerede oplevet en fin interesse for boligerne. På nuværende tidspunkt har vi faktisk allerede udlejet fire boliger og yderligere flere undervejs udelukkende på baggrund af visualiseringer og fremvisning af en råbolig, siger Mathias Bro Jensen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: svanemærket
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.975