23948sdkhjf

Strategisk succes: Totalrådgiver vinder udbud for første gang

Sammen med entreprenørselskabet Bjerregaard & Vigel Pedersen skal arkitekt- og ingeniørhuset opføre et nyt børnehus

For et år siden blev firmaerne BK Nord og arkitektfirmaet No.57 samlet under ét for at danne en totalleverandør af arkitekt-, ingeniør- og bygningsrådgivning. Nu giver strategien pote.

Det er en nyhed, der giver os julelys i øjnene. Henrik Pedersen, salgs- og udviklingschef i BK Nord

Arkitekt- og ingeniørfirmaet fra Aalborg vinder et helt konkret projekt som medleverandør til entreprenørfirmaet Bjerregaard & Vigel Pedersen på totalentreprisen på Børnehuset Fuglsang i Rebild Kommune. Projektet har en anlægssum på mere end 25 mio. kr.

Det er første gang, at BK Nord deltager i denne type udbud.

- Det er en nyhed, der giver os julelys i øjnene. For ud over at det naturligvis er positivt, at Rebild kommune har valgt os, er dette ikke mindst en bekræftelse på, at vi er lykkedes med den ambitiøse strategi, som vi kickstartede med fusionen i december 2022, udtaler Henrik Pedersen, salgs- og udviklingschef i BK Nord, i en pressemeddelelse.

- Det understreger, at vi tænkte rigtigt, da vi samlede vores kompetencer i det ”nye BK Nord” og et bevis på, at vi har succes med at udvikle os til en stærk totalrådgiver med store kompetencer indenfor byggeriets faggrupper, herunder DGNB-certificeret byggeri, fortsætter han.

Det bæredygtige børnehus i Rebild kommune skal ligge i Støvring og forventes at blive færdigstillet i februar 2025.

Institutionen er normeret til 45 småbørnspladser og 100 børnehavepladser og omfatter et bebygget areal på ca. 1.350 – 1.550 kvm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125