23948sdkhjf

Cybersikkerhed øger mindre virksomheders konkurrenceevne

Rapport viser, at 72 procent af de mindre virksomheder oplever konkurrencefordele ved fokus på cybersikkerhed

Flere virksomheder oplever, at fokus på cybersikkerhed øger deres konkurrenceevne.

Det viser en ny rapport fra Industriens Fond, der udkommer torsdag.

Rapporten "Cybersikkerhed og konkurrencefordele blandt danske SMV'er 2023" har set nærmere på små og mellemstore virksomheders (SMV'er) forhold til cybersikkerhed.

Her svarer 72 pct. af de adspurgte mindre virksomheder, at de oplever én eller flere konkurrencefordele som følge af de tiltag, virksomhederne har indført for at styrke cybersikkerheden gennem de seneste to år.

Malene Stidsen er leder af Industriens Fonds cyberprogram. Hun er glad for, at flere virksomheder er begyndt at forstå værdien af cybersikkerhed.

- Det viser, at rigtig mange virksomheder har fået øjnene op for, at det ikke kun er en stor trussel, vi står over for, men at det også giver dem nogle konkurrencefordele, siger Malene Stidsen og fortsætter:

- Det kan være alt fra mere effektive arbejdsgange, fordi man nytænker sine arbejdsprocesser, til at man opnår mere tillid fra kunder og samarbejdspartnere eller bestyrelse og investorer. Og så kan vi se, at virksomhederne har bedre mulighed for at beholde gamle kunder og tiltrække nye.

I år har der været særligt fokus på cybersikkerheden i SMV'ernes værdikæder.

Det er også et fokuspunkt for en stor del af landets SMV'er.

Rapporten viser, at 61 pct. oplever, at cybersikkerhed er vigtig eller meget vigtig, når der skal vælges underleverandører.

Det er andet år, at Industriens Fond udarbejder deres cyberbarometer.

919 virksomheder har svaret på undersøgelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11