23948sdkhjf

Friis & Moltke vinder energiø på land

Viborg Go Green-projektet dækker 60 hektar med en industriklynge, der skal have et arkitektonisk udtryk, som "inspirerer til og fremmer den bæredygtige omstilling"

En energiø på land. 

Det skal arkitektfirmaet Friis & Moltke med Lytt Architecture som underrådgiver forme for selskabet BioCirc.

Rådgiverduoen har mere konkret vundet en konkurrence om at skabe et koncept for energiprojektet Viborg Go Green, der dækker over en 60 hektar stor industriklynge. Herunder skal parterne udforme en landskabsstrategi og en inddragende plan for de omkringliggende arealer.

- Vi vil som samarbejdspartner på Viborg Go Green sikre, at den grønne omstilling får et arkitektonisk udtryk, som inspirerer til og fremmer den bæredygtige omstilling, udtaler Mikkel Wienberg, partner hos Friis & Moltke, i en pressemeddelelse.

- Vi ser masser af muligheder i projektet for at skabe merværdi for bygherren, borgerne i nærområdet og samfundet som helhed, fortsætter han.

I beskrivelsen af projektet lyder det blandt andet, at holdets plan "værdsætter landskabet som en stærk grøn ramme for energilandskabet. Med et bygningsmæssigt og landskabeligt blik sikrer de orden, takt og fleksibilitet. Dette giver projektet en designmæssig robusthed, der tillader tilpasning til fremtidige behov."

Biogas, sol og vind

Viborg Go Green projektet sigter efter at etablere en landbaseret cirkulær energiklynge, hvor der blandt andet indtænkes biogasproduktion, sol- og vindenergi samt teknologier som elektrolyse, metanolproduktion og bioraffinering af græs. Etableringen skal være med til at sikre en grøn lokal produktion af el, gas, brændstof og varme.

- Opførelsen af anlæg til produktion af vedvarende energi er en afgørende del af udviklingen i Viborg Kommune. Derfor er det vigtigt, at der også er fokus på, hvordan de fremstår i landskabet og i de lokalområder, hvor de bliver placeret, udtaler Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af repræsentanter fra Viborg Kommune, BioCirc Group og to uvildige fagdommere. I den indbudte arkitektkonkurrence deltog også Gottlieb Paludan Architects og Henning Larsen Architects.

Fagdommernes bedømmelse

Fagdommerne har nøje vurderet Friis & Moltkes og LYTTs forslag til 'Viborg Go Green' og er imponerede over deres dybdegående landskabsanalyse og forståelse for stedets kulturmiljø og værdifulde landskab. Denne analyse har lagt fundamentet for en overbevisende landskabsstrategi, som klart skinner igennem i projektets hovedgreb – noget bedømmelsesudvalget har vurderet meget positivt.

Projektets landskabsstrategi iscenesætter effektivt kontrasten mellem det blivende og det skiftende, fleksible landskab. Denne dualisme skaber en ramme, der tillader arbejde i forskellige skalaer og med inddragelse af varierende interessenter. Tilgangen er også retningsgivende for projektets beplantningsstrategi og biodiversitet.

Bedømmelsesudvalget er imponeret over den troværdige og ærlige tilgang i landskabsstrategien og ser den som robust i forhold til fremtidig bearbejdning. Projektets 'Grønne ramme' sigter mod at styrke og forbinde eksisterende grønne strukturer, hvilket vil bidrage til øget naturkvalitet og biodiversitet. Omvendt fokuserer 'De Grønne Byggeklodser' på en mere industriel logik, afspejlende områdets evolution fra landbrug til energiproduktion. En særlig styrke ved projektet er integrationen af bygninger og landskab inden for 'de grønne byggeklodser', herunder hvordan administrations- og besøgscentret integreres i den samlede struktur. Denne tilgang, sammen med en velovervejet integration af bygninger og landskab, blev positivt modtaget af dommerne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115