23948sdkhjf

Kommune vil bygge nyt rådhus for millioner

Gribskov Kommunes nye rådhus skal delvist finansieres gennem salg af det eksisterende

Gribskov Kommune går med planer om at bygge et nyt rådhus på Østergade 62 i Helsinge. 

På det seneste byrådsmøde besluttede et flertal at sætte gang i planlægningen, skriver Byens Ejendom

Rådhuset, som skal have plads til 250 medarbejdere, skal bygges i tilknytning til det nye Administrative og Sundhedsfaglige Hus og ventes at blive omkring 4.500 kvm stort. 

I 2024 er der afsat 2,5 mio. kr. til byggeriets indledende afdækning og programmering.

Projektet ventes at koste mellem 142 og 160 mio. kr. inklusiv etablering af p-pladser. Derudover er der medregnet salg af det nuværende rådhus for op mod 52 mio. kr. samt udgifter til drift og vedligehold. 

Om projektet skal udbydes i hoved- eller totalentreprise er endnu ikke besluttet. 

Ifølge Gribskov Kommunes hjemmeside huser det Administrative og Sundhedsfaglige Hus jobcenter, tandpleje, sundhedspleje og genoptræning samt er base for hjemme- og sygeplejen og arbejdsplads for flere af kommunens administrative medarbejdere. Hoffmann A/S har stået for opførelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096