Debat: Sådan kan vi forstærke udviklingen mod større bæredygtighed
Der gennemføres i disse år en række byggerier, hvor sigtet er udvikling af nye produkter og processer, der kan bidrage til den grønne omstilling i byggesektoren. I et indlæg i tidsskriftet for Videnscentret Bolius (sept. 2023) peger adm. direktør i Realdania Jesper Nygård på betydningen af ’at opbygge og formidle viden, som kan skubbe det byggede miljø i en mere bæredygtig retning’.
En forstærket grøn udvikling i byggeriet, som indlægget sætter fokus på, er ganske rigtigt en afgørende udfordring for byggeerhvervet. Men alt for ofte kommer resultatet af et nyt tiltag, godt eller dårligt, ikke længere end til de involverede parter - og det er for ringe, når mange andre kunne have haft udbytte af den nyskabte viden.
Nu er tanken om tilgang til viden gennem eksperimenter og forsøg jo ikke just ny. Tidligere har Boligministeriet og det daværende Byggeriets Udviklingsråd, BUR, gennemført en lang række såkaldte udviklingsbyggerier fra begyndelsen af 80’erne og fremad. Den praktiske model for gennemførelsen var tilrettelagt i tæt samarbejde mellem erhvervet og byggeforskningen ved især Statens Byggeforskningsinstitut, nu BUILD. I nutidigt sprog kan vi også vælge at kalde modellen for byggeri i frirum.
Når vi i dag gerne vil drage denne udvikling ind i den aktuelle diskussion, skyldes det, at der blev gjort vigtige erfaringer, der kan bruges i dag. Der var tale om en emnemæssigt bredspektret indsats. En fællesnævner var imidlertid fremgangsmåden, hvor der var fokus på det brancheorienterede samarbejde og med forskning og samfundsmæssige behov som drivkræfter. Nøgleordene var samarbejdsdrevet innovation baseret på et konkret byggeprojekt, typisk betegnet udviklings- eller forsøgsbyggeri, som foregik i et delvist frirum ift. gældende forretnings- og rammevilkår.
Fastholdelse af viden
Der er her ikke plads til at omtale de mange emner, der blev taget op - og hvoraf adskillige med mellemrum dukker op på dagsordenen på ny! Fremhæves skal imidlertid en afgørende væsentlig erfaring om brugen af ny viden fra sådanne udviklingsbyggerier, nemlig at resultaterne skal forankres for at kunne bidrage til sektorudvikling. Og at det kan ske på forskellig måde.
Analyser af udviklingsbyggerier viser såvel positive som negative erfaringer, som begge er værdifulde for byggeerhvervet. I flere udviklingsbyggerier med deltagelse fra virksomheder, organisationer, forskning og det offentlige har der heldigvis været taget skridt til at støtte og vedligeholde en forankring af resultaterne. Det gælder kvalitetssikring i Byggeskadefonden og AB systemet, logistik i Lean Construction, nye samarbejdsformer i Værdibyg og drift i Dansk Facilities Management.
Men disse eksempler har nærmest karaktér af undtagelser ift. antallet af udviklingstiltag. I rigtig mange tilfælde er det ikke er lykkedes af fastholde og forankre viden. Mest markant, da de første spirer til udvikling af bæredygtige løsninger, f.eks. for træbyggeri, blev lukket ned i årene 2001 til 2007.
Realdania og Villum Fonden har i september taget et initiativ, der har ligheder med den konstruktive forankring af resultater fra udviklingsbyggeri. Det gælder støtten til den videre udvikling af LCAbyg.
Denne brug af udvikling i frirum kan gøre det muligt at etablere nye pejlemærker for byggesektoren i form af en bred accept af forankrede innovationsresultater. Disse forankringer kan bidrage til samarbejdet i sektorens hverdag og i de daglige projekter ved at skabe og fastholde nye dele af rutiner og rammevilkår for et byggeri.
I de fleste tilfælde vil det offentlige, staten, forskningen og fonde her spille en afgørende rolle både som initiativtager og medspiller. Og ofte med mulighed for at give økonomisk støtte til udviklingsarbejdet, når det gælder behovet for radikale ændringer i byggeerhvervets produkter og processer.
