Debat: Redning på målstregen hindrer skattesmæk for erhvervsejendomme
Med en redning på målstregen har forligskredsen bag de nye ejendomsskatter for 2024 aftalt, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. Dermed beskyttes tusindvis af virksomheder mod meget store skattesmæk med tilbagevirkende kraft.
På tærsklen til offentliggørelse af de nye foreløbige erhvervsejendomsvurderinger, har regeringen sammen med RV, K og LA aftalt en såkaldt stigningsbegrænsning på dækningsafgiften. Samtidig udskydes offentliggørelsen af erhvervsejendomsvurderingerne en måned fra november til december.
Aftalen betyder, at dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af niveauet for den nye fuldt indfasede dækningsafgift, som ejerne af erhvervsejendomme dog først får klarhed over, når den endelige 2023-vurdering foreligger - tidligst i 2025, i mange tilfælde måske først i 2026.
Stigningsbegrænsning
FSR har i høringssvar gennem årene fremhævet, at det økonomisk og retssikkerhedsmæssigt er et problem, at der i aftalerne om ejendomsskat fra hhv. 2017, 2020 og 2022 ikke var lagt de samme forsigtighedsprincipper og overgangsordninger ind for erhvervsejendommenes vedkommende som for de private boligejere.
Den ny aftale indebærer en skattelettelse for ejerne af erhvervsejendomme på i alt 3,5 mia. kr. for 2022-26. Skønsmæssigt belastes de offentlige finanser i samme periode dog kun med et provenutab på 1,6 mia. kr., da en stor del af skattelettelsen finder vej tilbage i statskassen i form af selskabsskat, aktie- og udbytteskat.
Hvad er dækningsafgiften?
Dækningsafgiften er en særskat på offentlige og private erhvervsejendomme, som kommunerne frivilligt har mulighed for at opkræve. Formålet med afgiften er at dække de udgifter, som angiveligt påføres kommunen som følge af erhvervsejendommen. Med virkning fra 2023 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften præcis det samme som for grundskylden, nemlig erhvervsejendommens grundværdi.
I de senere år har en række kommuner enten sænket eller helt afskaffet dækningsafgiften. Det gælder byer som Odense, Vejle, Næstved og Holbæk. I 2023 opkræver 33 af landets 98 kommuner – især i Hovedstadsområdet – dækningsafgift. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2022 i alt opkrævet godt 2,2 mia. kr. i dækningsafgift af forretningsejendomme, heraf 1 mia. kr. alene i København og Frederiksberg.
Ikke helt i mål endnu
Med den nye aftale om et loft over de årlige stigninger i dækningsafgift, som erhvervsejendommene kan rammes af, bliver den mest akutte udfordring på dette politikområde løst. Men der er fortsat udfordringer, som vi i FSR vil adressere, bl.a. i høringsprocessen.
Selve princippet om beskatning med tilbagevirkende kraft er problematisk, når nu behovet for efterregulering udelukkende skyldes det forsinkede og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem – en teoretisk konstruktion baseret på grundværdier, helt løsrevet fra virksomhedernes egen påvirkningsmulighed.
Sorteper
Fx er det et problem for en ejer af en udlejningsejendom, hvis man i hhv. 2025 og 2026 modtager den endelige ejendomsvurdering for 2021 og 2023 og på den baggrund skal sende den endeligt opgjorte regning for dækningsafgift 2022-2024 videre til lejere, som i mellemtiden både kan være fraflyttet og gået konkurs.
Egentlig burde det ikke komme virksomhederne til ugunst, at staten ikke har fået sine ejendomsvurderinger færdige til tiden. Som minimum bør der i løbet af høringsprocessen blive tilføjet en form for loft over den samlede efteropkrævning af dækningsafgift for perioden med de foreløbige vurderinger.
