23948sdkhjf

Stilladsarbejde forsinker motorvejsbro med et år

Arbejdet på undersiden af Hylkedalbroen nær Kolding bliver forsinket i omkring et år på grund af uforudsete forhindringer for entreprenøren

Det er ikke ligefrem gået efter planen.

Det er konklusionen fra Vejdirektoratet, som er bygherre på renoveringen af Hylkedalsbroen, der fører Sønderjyske Motorvej over Hylkedalen nær Kolding.

Vind og vejr har slidt på broens stålelementer, og derfor trænger de til en ny overfladebehandling, så broen kan holde mange år endnu. Og planen var, at overfladebehandlingsarbejdet skulle have været færdigt i november i år, men slutdatoen er nu rykket til november 2024.

Det skyldes, at Ommen A/S, der er hovedentreprenør på projektet, er løbet ind i uforudsete udfordringer. Allan Højgaard Madsen, der er projektleder i Vejdirektoratet, forklarer til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at det primært er opsætning og montage af stillads, som forsinker projektet. 

- Vores hovedentreprenør er løbet ind i nogle udfordringer med en underentreprenør, som ikke har kunnet løfte stilladsopgaven, og derfor er tidsplanen skredet, siger projektlederen.

Den nye tidsplan for bro-renoveringen kommer ikke til at påvirke trafikanterne på motorvejsbroen. Det er kun bilisterne på Hylkedalvej under broen, der i perioder vil opleve, at et spor kan blive spærret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095