23948sdkhjf

Unidrain får ny profil i spidsen

Martin Damtoft starter i dag som ny adm. direktør i designvirksomheden Unidrain, der går efter både dansk og international vækst

Direktørstolen hos Unidrain bliver i dag indtaget af virksomhedens nye topchef. 

Der er tale om 44-årige Martin Damtoft. Han kommer senest fra en stilling som adm. direktør hos Tapwell Danmark, hvor han stod i spidsen virksomhedens strategiske retning og vækstinitiativer.

Han har desuden erfaring fra danske designbrands som Muuto og Vipp samt som adm. direktør hos Quooker.

Som adm. direktør i Unidrain er ambitionen vækst i både Danmark og udlandet:

- Unidrain har været dygtige til at positionere sig og er blevet synonyme med linjeafløbet. Det skal vi selvfølgelig holde fast i, og det gør vi blandt andet i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Det er også igennem partnerskaberne vi skal vækste – både i Danmark og på eksportmarkederne. Jeg ser frem til at bruge min erfaring og bringe min store indsigt i markeds- og forbrugertendenser i spil hos Unidrain, siger Martin Damtoft i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det, at det i år er 20 år siden, at arkitekt Claus Dyre introducerede det gulvafløb, som blev starten på Unidrain. Og ifølge Martin Damtoft lever pionér- og iværksætterånden stadig i bedste velgående i virksomheden.

- Der er højt til loftet og plads til nye idéer. Det og det gode kollegaskab ser jeg meget frem til at blive en del af, fortæller han. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109