Tre sygehusbyggerier i hovedstaden under skærpet tilsyn
Der er nu tre sygehusbyggerier i Region Hovedstaden, som er under skærpet tilsyn.
Det viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets nyeste rapport for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, der gør status over de to første kvartaler af 2023. Det skriver TV2 Kosmopol.
Rapporten er netop sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
I 2022 var der ét enkelt sygehusbyggeri under skærpet tilsyn, nemlig Nyt Hospital Nordsjælland, der skal ligge i Hillerød. Siden da er to nye byggerier altså tilføjet til listen - Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Hvidovre.
- Det er en perfekt storm. Noget er vores eget ansvar - du skal ikke høre mig sige, at vi ikke tager ansvar, for det gør vi. Vi har begået fejl undervejs, men vi er også stødt på ting, vi ikke har kunnet forudse, siger Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, til TV 2 Kosmopol.
Fællesnævneren blandt byggerierne er, at de er endt med at koste langt mere end planlagt.
I rapporten for 2022 fremgik det, at Nyt Hospital Bispebjerg ville blive ni procent dyrere end først antaget. Men nu, et halvt år senere, regner man i stedet med, at byggeriet bliver 14 procent dyrere.
Nyt Hospital Hvidovre er gået fra et overforbrug på 11 procent til et budget, der er 28 procent dyrere end planlagt.
Også Nyt Hospital Nordsjælland er vokset i pris. Her regnede man i 2022 med et overforbrug på 43 procent, mens den nyeste rapport i stedet nævner et overforbrug på 48 procent.
Der er flere forklaringer på, hvorfor det er endt, som det er endt, fortæller Lars Gaardhøj.
Noget af det handler om regionens arbejde, som simpelthen ikke har været godt nok, siger regionsrådsformanden.
- Man må sige, at opgaven med at bygge mange store hospitaler, som er meget komplekse byggerier, bare har vist sig at være en rigtig svær opgave, siger han:
- Man kan sagtens kritisere regionen for ikke at have været dygtige nok i starten, men vi har arbejdet meget på at stramme op siden da. Blandt andet ved at samle vores byggestyring og få ekstern rådgivning.
Udefrakommende faktorer
Og så er der alle de andre faktorer, som regionen ikke har kunnet styre, fortæller Lars Gaardhøj:
Først kom coronakrisen, der gjorde det svært at bygge, blandt andet fordi mange af medarbejderne på byggepladsen - og materialerne, de arbejdede med - kom fra udlandet.
Så invaderede Rusland Ukraine, og det fik priserne på træ og stål til at stige. Og derefter ramte inflationen, der bare gjorde hele projektet endnu dyrere, fortæller han.
- Vi er havnet i en klemme med flere af vores byggerier, hvor priserne er gået lidt amok. Priserne på materialer er steget mere end den almindelige pris- og lønudvikling, og det gør, at regionernes budgetter over tid bliver udhulet, siger Lars Gaardhøj.
Region Hovedstaden har løbende været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring de øgede budgetter, da regionen har måttet låne ekstra penge til merudgifterne.
- Det gør, at der er nogle lån, der skal betales tilbage på et tidspunkt, og det betyder, at andre byggerier bliver svære at gennemføre, siger Lars Gaardhøj.
Det drejer sig eksempelvis om renoveringer af regionens andre hospitaler, fortæller han.
- Lige nu og her står vi med nogle anlægslofter (loft over hvor mange penge, kommunen må bruge på byggerier, red.), som er så lave, at vi har sat vores projekter for renovering på pause i 2023 og 2024, siger han:
- Så der ligger en snebold foran os i forhold til renovering.
Artiklen er en del af temaet De syge supersygehuse .
