Ny leverandør til teknologikoncerns milliardbyggeri
Listen over entreprenører på teknologikoncernen Topsoes nye, milliarddyre fabrik i Herning vokser.
Kontrakten på elektrisk og mekanisk installation er således gået til Semco Maritimes, der normalt optræder som hoved- eller underentreprenør inden for energi- og offshore-projekter af forskellig art.
Kontrakten omfatter ifølge Semco Maritime elektrisk, instrumenterings- og mekanisk arbejde i forbindelse med Topsoes faciliteter og infrastruktur på virksomhedens nye elektrolysefabrik i Herning.
Projektledelse, planlægning og forberedelsesarbejdet er i gang. Installationsaktiviteterne begynder i denne måned, og arbejdet strækker sig efter planen over 12-14 måneder.
C.C. Contractor som entreprenør
Topsoes ledelse gav for et år siden det endelige, grønne lys til at påbegynde byggeriet i Herning af det, teknologikoncernen har betegnet verdens største elektrolysefabrik.
Med anlægget vil selskabet accelerere udviklingen indenfor Power-to-X, der dækker over teknologi, som producerer brændstoffer, kemikalier og materialer på baggrund af grøn brint produceret ved elektrolyse.
Satsningen ventes at koste Topsoe omkring 2 mia. kr., og selskabets adm. direktør, Roeland Baan, har peget på fabrikken som den største enkeltinvestering for Topsoe nogensinde.
Fabrikken på cirka 23.000 kvm skal producere elektrolysekomponenter, som bruges til at producere CO2-frit brint-brændsel.
C.C. Contractor er entreprenører på projekter, Niras er bygherrerådgiver, og Aqvila er bygningsbygherrerådgive.