23948sdkhjf

Jysk maskinhandler på den grønne gren

Der er ikke meget slinger i valsen hos Helms TMT i Lind ved Herning. Høj aktivitet har præget året, og det lykkedes at komme i mål trods leveringsudfordringer

Det er næsten det samme billede, der tegner sig overalt; nemlig høj aktivitet, men pres på leveringer og øgede omkostninger, der går lidt ud over bundlinjen. Resultatet er dog absolut i den øvre ende, når man ser lidt tilbage.

Selskabet oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten får et nøk opad fra 37,6 mio. kroner til knap 39 mio. kroner. På bundlinjen er det så, at ovennævnte faktorer slår en smule igennem. Også kun en smule, for det er blot faldet fra 13,4 mio. kroner til 12 mio. kroner. Og det er oppe i toppen, når man ser tilbage på årene før forrige år, der var rekord, for her ligger resultatet omkring de 10 mio. kroner.

- Det har været et turbulent år. Ovenpå Corona’en kom krigen, og forsyningskæderne blev ramt, og dertil steg energipriserne gevaldigt, så omkostningsniveauet er steget i året. Det har ført til stigende omkostninger, siger Allan S. Helms, der sammen med broderen Jakob K. Helms kører virksomheden i dag, mens den ældre generation Kristian Helms, har trukket sig lidt i baggrunden, men fortsat er at finde i virksomheden.

Den grønne sektor

Helms TMT sælger maskiner til den grønne sektorer, det vil sige anlægsgartnere, kommuner, kirkegårde og landbrug mv.

- Der har dog hele tiden været stor aktivitet, travlhed i byggeriet og i den grønne sektor, så det kan vi ikke klage over. Udfordringen har været at levere maskiner, men vi har fundet løsninger alligevel. Vi fokuserer på at hjælpe kunden bedst muligt, og vi er ikke som sådan dikteret af bestemte leverandører, så på den måde har vi løst opgaven, med dygtige medarbejdere, der har været fleksible, og har ydet en stor indsats i året, siger Allan Helms.

Gynger og karruseller

Helms TMT er en alsidig forretning med ben i flere lejre, og derfor er det også forskelligt, hvilke produkter, der sælges.

- For eksempel er det gået rigtigt godt med små elbiler. Her har vi solgt flere end normalt, og så er der andre produktgrupper, der er gået lidt langsommere, eller vi har haft svært ved at skaffe dem. Men summa summarum er det lykkedes meget godt med at holde gang i tingene, og holde kunderne tilfredse, siger Allan Helms.

For eksempel er det gået rigtigt godt med små elbiler. Her har vi solgt flere end normalt, og så er der andre produktgrupper, der er gået lidt langsommere, eller vi har haft svært ved at skaffe dem Allan Helms CEO, Helms TMT-Centret

Mindre aktivitet

For det kommende år har man hos Helms TMT sat forventningerne en smule konservativt.

- Vi forventer lidt mindre aktivitet. Renten er steget, inflationen er steget, og det har alt sammen indvirkning. Jeg tror bestemt ikke, at det går i stå, men der vil måske være et lidt lavere aktivitetsniveau, som man jo skal huske på, også kommer fra et ret højt niveau, siger han.

Selvfinansierende virksomhed

Helms TMT-Centret er idag er en solid og topmoderne virksomhed og er leverandører af rullende materiel og serviceydelser. Helms TMT-Centret har fokus på service, miljø og etik.

Helms TMT-Centret A/S har afdelinger i Herning, Århus og Ringsted og drives i dag af anden og tredje generation af familien Helms. Jakob, Allan og Kristian arbejder hver dag sammen med 40 medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem fabrik, forhandlere og slutbrugere.

Virksomheden er selvfinansierende, hvilket giver mulighed for at være konceptpartnere, når det gælder finansiering, service eller en kombineret leje/købsaftale. At man tænker langsigtet er firmaets grønne profil et glimrende eksempel på. På taget af alle Helms TMT-Centrets afdelinger er der 50 kW solcelleanlæg, og med investeringer i egne vindmøller er Helms TMT-Centret C02 neutrale.

Helms TMT-Centret A/S
Regnskabsår 2022-23 2021-22
Bruttofortjeneste 38,9 37,6
Resultat af primær drift 15,3 17,2
Årets resultat 12 13,4
Egenkapital 60,8 60,8
Antal ansatte 37 37
Kilde: cvr

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111