23948sdkhjf

Give Steel-stifter vandt DI-prisen 2023

Give Steels adm. direktør og medejer, Torben Larsen, vinder DI Prisen 2023

Stifter og adm. direktør for Give Steel, Torben Larsen, er blevet anerkendt for sit sociale arbejde. 

Det skete, da han den 28. september fik DI Prisen 2023 ved DI topmødet i Herning.

Ifølge DI giver Give Steel unge med udfordringer en chance til. 

"Adm. direktør Torben Larsen er stålsat på at tage et stort socialt ansvar for unge på kontanthjælp, stofmisbrugere, folk under afsoning og andre unge, der har brug for et skub i livet," skriver DI om tildelingen af prisen. 

Prisen blev overrakt af Kronprins Frederik, gav udtryk for at mange virksomheder hver dag tager samfundsansvar for unge  mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet såvel som i livet. 

- Så gør man ikke blot en forskel for lokalsamfundet. Men også for Danmark som helhed, sagde H.K.H. Kronprins Frederik fra scenen, inden han gav diplom og blomster til Torben Larsen.

Social bæredygtighed

Give Steel, der står bag tunnelfabrikkernes stålkonstruktioner i Femern-projektet, står også bag en social beregner, hvor virksomheder kan dokumentere effekten af eksempelvis lærlinge på projektniveau.

Virksomheden har udviklet en social bæredygtighedsberegner, som netop kan vise den reelle samfundsværdi ved disse ansættelser. Dette kan bruges i virksomhedernes sociale regnskaber. Det fortalte Benny Christensen, projektleder for offentlige samarbejder i Grow, i januar.

- Beregneren gør det muligt at levere et socialt bæredygtighedsregnskab til en kunde, så der er konkret dokumentation for den indsats, virksomheden leverer, fortæller Benny Christensen.

Grow blev etableret i 2022 af Torben Larsen.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109