23948sdkhjf

Borger-klager: Pankas mister miljøgodkendelse af sin fabrik

Allerød Kommune skal nu genbehandle miljøgodkendelse

Allerød Kommune burde ikke have meddelt miljøgodkendelse af Pankas' asfaltfabrik i erhvervsområdet Farremosen. Det fastslår en afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet, som har været 4,5 år undervejs. 

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages. Den betyder, at miljøgodkendelsen nu er ophævet, at sagen skal til ny behandling i kommunen, skriver sn.dk, der er i besiddelse af en kopi af afgørelsen.

Pankas har nu et år til at opnå en ny miljøgodkendelse. 

Den nu ophævede miljøgodkendelse blev givet den 4. marts 2019, men blev senere samme måned påklaget af to grupper borgere med bopæl nær asfaltfabrikken.

Ifølge det lokale medie fastslår afgørelsen - modsat kommunens opfattelse - at begge var klageberettigede. Derudover skulle kommunen ifølge afgørelsen have beregnet det forventede lugtbidrag i forbindelse med miljøgodkendelsen. 

Borgmester Karsten Längerich (V) har ikke ønsker at udtale sig til Sjællandske Nyheder, da han ''afventer en faglig vurdering af afgørelsen”. 

Fra Poul Henning Jensen, adm. direktør i Pankas, lyder det, at de "afventer en drøftelse med Allerød Kommune om, hvordan processen bliver de næste 12 måneder frem mod en opdateret miljøgodkendelse". 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062