Femern Bælt hårdt ramt af iltsvind
Giftig svovlbrinte, døde fisk og 'liglagen' på havbunden er i den seneste måned blevet udbredt i de indre danske farvande.
Iltsvindet er udbredt i et omfang og en styrke, som ikke er set siden 2002. Også Femern Bælt er hårdt ramt, skriver Nationalt Center for Miljø og Energi i et notat.
De hårdest ramte iltsvindsområder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav - og altså Femern Bælt. I mange af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden, lyder det i notatet.
Til trods for de kraftige sommerstorme har de høje temperaturer i kombination med næringsstoffer i havet og septembers relativt rolige vindforhold skabt historisk dårlige iltforhold for fisk, bunddyr og planter.
Større end Sjælland
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september knap 7.500 km2, dvs. et areal større end Sjælland.
Heraf var ca. en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og det næststørste for september, kun overgået af iltsvindet i 2002.
Notatet beskriver, hvordan forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter.
Ilsvind er ikke det eneste problem for naturen i Femern Bælt. Som tidligere omtalt holder tyske forskere øje med blandt andet marsvin, som bliver belastet fra den store aktivitet i bæltet.
Dyrene påvirkes især af graven og banken fra skibe, der blandt andet roder i havbunden, og gennem halvandet år har dyrene været under stress, lød det fra en tysk ekspert. Det er nogenlunde den periode, hvior udgravningen af tunnelrenden har stået på.
Artiklen er en del af temaet Femern.