23948sdkhjf

Nordstern vinder milliardopgave

Hele det 38.000 kvm store byggeri forventes nu at stå færdigt i 2029

Ekstrakrav fra entreprenøren på mere end 300 mio. kr. fik i foråret 2022 det almene boligselskab SAB til at rive totalentreprisekontrakten på Det Nye Sølund i stykker. 

Nu er der så fundet en entreprenør, som skal færdiggøre det tidligere kuldsejlede prestigeprojekt. 

Nordstern har vundet entreprisen, og byggeriet kan snart genoptages.

Parterne har underskrevet en betinget entreprisekontrakt på 1 mia. kr. for opførelsen af det milliarddyre projekt, der inkluderer ældre- og ungdomsboliger, daginstitution og landets største plejehjem. Alt sammen i en fornem beliggenhed ved Sortedams Sø i København.

Tanken er, at der med forskellige beboere åbnes for mange muligheder for samvær på tværs af generationer og med bydelens andre beboere.

Byggeriets i alt 38.000 kvm etageareal fordeler sig på 360 plejeboliger med tilhørende servicearealer som café og multisal, 23 tryghedsboliger til ældre, 150 ungdomsboliger, heraf 20 boliger til unge med særlige behov, daginstitution samt fællesarealer og mikrobutikker i stueplan.

- Sølundprojektet har været plaget af store forsinkelser, og nu krydser vi alt, hvad vi kan for, at det lykkes denne gang, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i en pressemeddelelse.

Ekstra 600 millioner

Byggeprojektet været sat i bero siden foråret 2022, da samarbejdet med den tidligere entreprenør, Züblin, blev opsagt grundet økonomiske, kontraktstridige ekstrakrav. 

Ifølge KAB havde Züblin sendt ekstrakrav på 314 mio. kr. (ex. moms), svarende til cirka 40 pct. af den samlede anskaffelsessum. Samtidig har de varslet en forsinkelse af byggeriet på 28,5 måneder.

Tabet af kontrakten sågar en medvirkende årsag til, at den østrigskejede entreprenør droppede gigaprojekter i Danmark for i stedet at fokusere på mellemstore og mindre byggerier.

Om Det nye Sølund

Det nye Sølund skal opføres på en grund ved Sortedam Dossering i København, hvor det tidligere Sølund, et nedslidt plejehjem fra 1980, netop er blevet nedrevet.

- Bygherrerådgiver: Rambøll DK

- Arkitekt: C.F. Møller Architects og Tredje Natur Arkitekter

Byggeriet udgør i alt 38.000 kvm og vil indeholde:

  • 360 plejeboliger med tilhørende servicearealer, bl.a. café og multisal
  • 23 tryghedsboliger til ældre
  • 150 ungdomsboliger, heraf 20 boliger til unge med særlige behov
  • daginstitution
  • fællesarealer og mikrobutikker i stueplan
  • 122 offentlige parkeringspladser i kælderen

Anlægssummen for det samlede Det nye Sølund-projekt lød på 1,45 mia. kr., da totalentreprisekontrakten på 800 mio. kr. blev indgået med Züblin i slutningen af 2020.

I februar i år kom det så frem, at den samlede anlægssum nu vurderes til at blive i omegnen af 2 mia. kr., altså godt 600 mio. kr. mere end planlagt.

Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, bekræftede i maj tallet overfor Licitationen. Han nuancerede det dog også:

- Selve entrepriseudgifterne har vi jo ikke nogen forventning om stiger 600 mio. Det er, når vi tager alle udgifterne med: til arkitekter, ingeniører, administrative forhold, finansielle samt tilslutningsudgifter og lignende. Det er her, vi desværre ser risikoen.

Efter indgåelse af kontrakt med Nordstern ser SAB frem til at genoptage byggeriet sidst i år eller i starten af 2024.

Hele byggeriet forventes at stå færdigt i 2029.

Dermed er der lagt ekstra måneder på. Da SAB og KAB gik på jeg efter en entreprenør til at færdiggøre projektet lød det, at den sidste del skulle færdigbygges i midten af 2028.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11