23948sdkhjf

Jysk børnehave bliver opført på en enkelt dag

Opsætter en ny modulbygget daginstitution i jyske Snejbjerg

Herning Kommune fik sidste år et akut problem.

Tre afdelinger af daginstitutionen Børneuniverset, som ligger i bydelen Snejbjerg, dumpede et brandtilsyn, der betyder, at 72 af 300 børn ikke længere må være, hvor de er i dag. Men nu er løsningen på problemet fundet. 

Det skriver Herning Folkeblad.

Børneuniverset får nemlig en helt ny afdeling, som kan opføres på rekordtid. 

Den nye børnehave-afdeling bliver nemlig et såkaldt modulbyggeri, der får samme kvalitet, som hvis det var bygget traditionelt, og i øvrigt vil blive en permanent tilføjelse til Børneuniverset.

Byggeriet står virksomheden Designmodul for. Den nye børnehave består af i alt 10 moduler, som midt i oktober sættes sammen til en godt 400 kvm stor institution, og går alt efter planen, tager det ikke mere end en enkelt dag.

Mere konkret kommer børnehave i Snejbjerg til at bestå af et træskelet med isolering, og udenpå er det beklædt med særlige vejrbestandige plader.

Dagen for opførelsen er endnu ikke planlagt, men man forventer, at der vil blive fundet en dag i midten af  oktober. 

Lykkedes det, så forventer Herning Kommune at kunne flytte ind i den nye børnehave i slutningen af november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094