23948sdkhjf

Nu svigter stort marked danske vinduesproducenter

Priserne er fortsat høje, aktiviteten på retræte. Den danske vinduesindustri er gået ned i gear efter et par hæsblæsende år - nu har aktørerne blikket rettet mod især ét segment 

Gassen er ikke bare blevet usædvanlig dyr. Nu er den også ved at gå af ballonen.

Mens prisstigninger i fjor sikrede den danske vinduesindustri endnu et rekordår, befinder branchens virksomheder sig nu i en virkelighed, hvor priserne fortsat er høje, men aktiviteten til gengæld er dalet markant. Håbet er, at ét segments mulige genkomst kan afbøde faldet.

– I andet kvartal har vi set en nedgang på 22 procent sammenlignet med andet kvartal i 2022, og for halvåret er nedgangen på 20 procent, fortæller Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen Vinduesindustrien under DI.

Et projektmarked i stampe

Hvor det i fjor særligt var de private, der svigtede, og projekter der holdt maskinerne i gang, melder branchens storspillere, at utrygheden nu også har sat sig hos landets udviklere og projektbyggere.

– Vi har set et fald i projekterne igennem første halvår, fortæller Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør hos Inwido Denmark.

Det samme billede tegner sig hos Dovista, fortæller commercial vice president Henrik Kjeldsen.

– Vi ser færre nybyggerier, så forventningen er, at efteråret og 2024 på projektmarkedet bliver på et lavere niveau, lyder vurderingen.

Forleden viste nye tal fra Danmarks Statistik, at der i årets andet kvartal blev påbegyndt det laveste antal nybyggerieri syv år – en tilbagegang på 10 pct., sammenlignet med årets første kvartal, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Udviklingen kommer, mens det private marked fortsat hænger noget i bremsen, og heller ikke på prisfronten, hvor stigende råvare- og ikke mindst energipriser gennem de seneste år har sendt salgspriserne op, er der endnu bedring at spore.

– Inflationen i kombination med knaphed på materialer har virkelig været med til at øge råvarepriserne, og særligt på glasset, som er ekstremt energitungt at producere, har vi set priser, der pludselig blev fordoblet, fortæller Mads Storgaard Mehlsen.

Et skift i konkurrencen

Lignende toner lyder fra Dovista, hvor Henrik Kjeldsen vurderer, at mange af branchens aktører ellers havde indstillet sig på, at udviklingen var ved at vende.

– Jeg tror, at mange har trukket den lidt med salgsprisstigningerne, i forventningen om, at råvarepriserne igen ville falde, men det er ikke noget, vi har set endnu desværre, siger han.

De voldsomme prisstigninger er imidlertid et vilkår, alle branchens aktører må slås med, og ifølge de to direktører har udviklingen i såvel pris- som aktivitetsniveau haft betydning for konkurrencebilledet.

– Der er blevet en øget konkurrence, hvilket er helt naturligt, når markedet bliver mindre – så flokkes flere om det, der er. Og i takt med at flere har fået lidt mindre travlt, har det også givet plads til at konkurrere på andet end prisen og fokusere mere på den gode service, siger Inwido-direktøren.

Også Henrik Kjeldsen peger på et konkurrencebillede, han betegner som ”noget hårdere”, og han lægger ikke skjul på, at de store koncerner i den forbindelse har en fordel.

– Hos Dovista fokuserer vi meget på at give rådgivning og vejledning, eksempelvis omkring hvorfor 3-lags ruder er vigtige og hvorfor lyd også spiller en rigtig stor rolle i vinduesvalget. Og der er branchen nok delt imellem nogle enkelte større spillere, der har muligheden for virkelig at skrue op for service og rådgivning, og så en underskov af mindre, som kan have svært med at følge med på den del, og derfor må give lidt på prisen, vurderer han.

En spinkel morgenrøde

Klart står det dog, at både store og små i den kommende tid får færre store nybyggerier at byde ind på, og hverken hos Dovista eller Inwido forventer man, at coronaens kronede dage står over for en genkomst.

Her kan du læse mere om virksomhedernes regnskaber

Licitationen - Byggeriets Dagblad følger bygge- og anlægsbranchen tæt - herunder teknikentreprenørerne.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte selskabers regnskaber, som indgår i brancheanalysen:

Bravida Danmark A/S

Kemp & Lauritzen A/S

Wicotec Kirkebjerg A/S

Caverion Danmark A/S

Brøndum A/S

– Byggebranchen er jo presset, og vores forventning er ikke, at markedet kommer tilbage på samme niveau som de sidste par år. Hvis vi ikke ser et hurtigt skifte fra de manglende projekter til mere styksalg, kan det ramme nogle aktører hårdt, siger Henrik Kjeldsen.

Derfor glæder han sig så meget desto mere over at se en gryende optimisme på privatmarkedet.

– Småsalget har været i bedring hen over sommeren, og vi kan mærke på vores typehuskunder, at de også sælger mere, lyder det.

Hos Inwido melder Mads Storgaard Mehlsen ligeledes om en spinkel morgenrøde, om end den endnu ikke har manifesteret sig i ordrebøgerne.

– Vi ser ikke ordrerne endnu, men vi ser klart en stigende interesse efter nedgangen i første halvår, fortæller han.

Et grønt håb

Hos brancheforeningen Vinduesindustrien lyder forudsigelsen på en samlet årsomsætning, der lander omkring 20 pct. under foregående års, men såvel branchedirektøren som de to vinduesbosser har rettet blikket mod et renoveringsmarked, der med lidt held og en hjælpende politisk hånd kan afbøde faldet.

– Vi har virkelig nogle produkter nu, der kan spare energi og indgå i en grøn renovering af den eksisterende bygningsmasse, og her ser vi gerne, at regeringen gør mere for at skubbe på i den retning, lyder opfordringen fra Johny H. Jensen.

At der før eller siden kommer mere gang i renoveringen af den eksisterende boligmasse, er også Mads Storgaard Mehlsens forventning, og tegnene ser han allerede, om end han nødigt vil spå om timingen.

– Når det kommer til politiske tiltag, så er det klart, at inflationen først skal under kontrol og dernæst skal renten falde, før nogen tør trykke på den knap. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at der kommer en øget interesse i den retning, for bygningsmassen spiller en ekstremt stor rolle i det samlede CO2-aftryk – og når den interesse kommer, så er vi klar, slår Inwido-direktøren fast.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11