23948sdkhjf

Gladsaxe ansætter ny stadsarkitekt

Kommunen hyrer tidligere byplanlægger og planchef

Dennis Larsen starter som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune fra den 1. september 2023.

Han har tidligere været ansat som byplanlægger i kommunen og kender dermed Gladsaxes struktur og kender også ambitionerne i kommunens arkitekturpolitik.

- Jeg ser frem til at bruge min faglighed til at sikre fokus på arkitektur, stedsans og kvalitet. Jeg har fulgt Gladsaxe Kommunes udvikling og er begejstret for det store fokus på bæredygtighed, FN’s verdensmål og arkitektur med mennesket i centrum, siger den nye stadsarkitekt Dennis Larsen i en pressemeddelelse.

Senest har Dennis Larsen været ansat i Helsingør Kommune som planchef, og før det har han blandt andet været partner i Hasløv og Kjærsgaard Arkitekter.

Dennis Larsen er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med speciale i byudvikling. 

Han har flere supplerende uddannelser og er blandt andet Master i 'Strategisk Byledelse' for fagchefer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172