Bredt flertal indgår tiårig rammeaftale for Forsvaret
Forsvaret tilføres 143 mia. kr. over de næste ti år, så Danmark fra 2030 opfylder et fælles mål i Nato om forsvarsinvesteringer.
Det er overskrifterne i et forsvarsforlig, som et bredt flertal bestående af 10 af Folketingets 12 partier har indgået onsdag aften.
- Jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, det er en meget ambitiøs aftale, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.
Der er tale om en tiårig rammeaftale. Det betyder, at økonomien fastlægges for det næste årti, mens beslutninger om konkrete investeringer i militært isenkram og meget andet er udsat til senere.
Denne anderledes tilgang til et forsvarsforlig er af regeringen blevet begrundet med, at forventningerne fra forsvarsalliancen Nato hele tiden ændrer sig, og samtidig sker den teknologiske udvikling hurtigt.
Delaftaler med konkret indhold skal indgås fra efteråret 2023 og frem. Det er også planen, at aftalepartierne skal gøre status i løbet af forligsperioden og muligvis justere den strategiske retning.
Troels Lund Poulsen tilføjer, at det bliver Venstres sygemeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen, som tager over herfra.
- Om kort tid kommer Jakob Ellemann tilbage (som forsvarsminister, red.). Så bliver det Jakob Ellemann, der kommer til at udmønte den aftale, vi har lavet i dag, siger Troels Lund Poulsen.
Med i aftalen er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med. De to partier var ikke inviteret med til forhandlingerne, da de ikke ønsker at øge Danmarks forsvarsbudget til 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp), som er et fælles Nato-mål.
Partierne i aftalen skal efter sommerferien tale hul på forhandlingerne om den første delaftale, der har fokus på rekruttering, fastholdelse og uddannelse.
Milliarderne til Forsvaret
Forligsparterne skal først senere forhandle om, hvordan pengene konkret skal bruges, men de er foreløbigt enige om:
- Den samlede økonomiske ramme er 143 mia. kr. over de næste 10 år. Det betyder, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
- 20 pct. af forsvarsmidlerne skal bruges på nyt materiel.
- Der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere og præsentere anbefalinger til, hvordan Forsvaret skal drives effektivt.
- Værnepligten skal forlænges, og den skal styrkes med flere værnepligtige. Desuden skal der være mere ligestilling i værnepligtsmodellen.
- Der afsættes cirka 27 mia. kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.
- Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har. Det vil sige, at bidraget til Natos målsætninger, byrdedeling og indsatser skal styrkes.
- Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU's militære missioner og operationer.
- Det danske cyberforsvar og cybersikkerheden skal styrkes.
Kilde: Forsvarsministeriet
/ritzau/
