23948sdkhjf

Søsætter byggeri af campus

20 millioner kroner kickstarter projekt på havnen i Svendborg

Planerne om et nyt campus til erhvervsakademiet og professionshøjskolen UCL er genstartet.

På et ekstraordinært møde i UCL’s bestyrelse forleden blev det besluttet, at uddannelsesinstitutionen sætter gang i byggeriet af ny campus på havnefronten i Svendborg.

- Det er glædeligt, at vi efter lidt forsinkelse af forskellige årsager nu kan sætte projektet i gang, siger rektor Jens Mejer Pedersen i en pressemeddelelse.

Tidligere har det været fremme, at UCL vurderer prisen for byggeriet til mere end 200 mio. kr.

Hev i bremsen

Campusbyggeriet skulle egentlig have være gået i gang i foråret. Men i oktober sidste år satte UCL projektet på pause blandt andet med henvisning til et beskedent tilskud til byggeriet samt stor usikkerhed omkring den endelige pris. Det skyldtes blandt andet stigende byggepriser og et højt renteniveau.

Sidenhen har UCL fået tilsagn om 20 mio. kr. i tilskud til byggeriet og fem mio. kr. i årligt driftstilskud, og på den baggrund har bestyrelsen altså nu truffet den endelige beslutning om at sætte gang i byggeriet.

- Tilskuddene gør, at vi kan gennemføre byggeriet og opretholde driften inden for vores økonomiske ramme, hvis vi samtidig vil fastholde en sund økonomi fremover, siger Jens Mejer Pedersen

Efter planen skal campus åbne i 2026 – og allerede der vil UCL kunne byde velkommen til de første 300 af de i alt 550 studerende, som byggeriet vil kunne huse.

Den ny campus i Svendborg skal være ramme for blandt andet lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelser. Derudover søger UCL om tilladelse til at oprette en uddannelse i filmproduktionsledelse og administration.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156